Rette behandling giver mennesker med opioidafhængighed livet tilbage

Vejen ud af opioidafhængighed måles ofte i stoffrihed. Men for de mennesker, det handler om, er det mindst lige så vigtigt igen at kunne hente sine børn, passe et arbejde eller være til stede ved middagsbordet.
 
Ny forskning fra forskningsgruppen SCOPAS ved Institut for Samfund og Politik, Aalborg Universitet, og Aalborg Kommune peger på, at en kombination af medicinsk behandling med Buvidal og social støtte kan være med til at gøre netop det muligt.
 
Opioidafhængighed er blandt de mest alvorlige former for afhængighed. Mange mennesker, der kæmper med afhængigheden, lever samtidig med psykiske udfordringer, dårlig fysisk sundhed, ensomhed og en hverdag langt fra arbejdsmarkedet og de fællesskaber, de gerne vil være en del af.
 
Forskningsprojektet LIVSMOD peger på, at den rette behandling kan skabe markante forandringer - ikke kun i forhold til afhængigheden, men også i forhold til livskvalitet, familieliv og mulighederne for at deltage aktivt i samfundet.

Forskerne bag projektet Mia Arp Fallov, Christian Li Kristensen, Valentin Hammershøi og Iben Lausten Kragh har talt med en række borgere i behandling med Buvidal.
 
I modsætning til traditionel behandling f.eks. metadon, som ofte kræver daglig medicinering, er Buvidal et langtidsvirkende depotpræparat med buprenorphin, der gives som en injektion én gang om ugen eller én gang om måneden.
 
For deltagerne har det betydet mindre fokus på medicin og større frihed i hverdagen. Mange fortæller om bedre søvn, mere energi og færre bekymringer.
 
"Et flertal af de deltagende borgere oplever igennem behandlingen væsentlige forbedringer i deres velbefindende og øget overskud i hverdagen og det gælder også borgere med omfattende sociale og sundhedsmæssige udfordringer," fortæller Mia Arp Fallov, professor ved Institut for Samfund og Politik ved Aalborg Universitet og projektleder for LIVSMOD.
 
Flere beskriver også, hvordan de igen kan være nærværende forældre, familiemedlemmer, studerende eller kolleger - frem for først og fremmest at være patienter eller mennesker i misbrugsbehandling.
 
Mere end halvdelen oplevede forbedrede relationer til deres nærmeste familie i løbet af behandlingen, og for flere har relationen til egne børn været den vigtigste drivkraft for forandring.
 
"Undersøgelsen viser, at det at bidrage positivt til sine sociale relationer og føle sig vigtig for andre forstærker de gavnlige effekter af behandlingen. Omvendt tyder det på, at borgere med få relationer har brug for professionel støtte for at få det fulde udbytte af behandlingen," understreger Mia Arp Fallov.

Forskerne understreger samtidig, at medicinen kun er én del af løsningen.
 
På Rusmiddelafsnittet i Aalborg Kommune kombineres behandlingen med individuelle samtaler, gruppeforløb, undervisning og sociale aktiviteter. Erfaringerne fra projektet peger på, at det er samspillet mellem den medicinske behandling og den sociale støtte, der skaber de bedste resultater.
 
"Med Buvidal har vi fået mulighed for at gentænke vores tilgang - ikke kun til selve behandlingen, men til, hvordan vi kan gøre en reel forskel i borgernes hverdag og liv. Samarbejdet med Aalborg Universitet har givet os ny viden, som viser, at vi kan udvikle behandlingen for en af de mest udsatte grupper i samfundet," fortæller Mette Havemann, leder af Rusmiddelafsnittet.
 
Borgerne peger selv på, at det gør en afgørende forskel, at de mødes af fagpersonalet med respekt, tillid og troen på, at et bedre liv er muligt.
 
I alt deltog 38 borgere deltog i første interviewrunde, og 31 blev fulgt op et år senere. Derudover interview med fagprofessionelle i Rusmiddelafsnittet.
 
Forskningsprojektet blev gennemført i perioden oktober 2023 til maj 2026.

Parallelt med undersøgelsen har Aalborg Kommune på baggrund af egne data foretaget en beregning i Social- og Boligstyrelsens samfundsøkonomiske model (SØM).
 
Selv om det altid vil være forbundet med usikkerheder, peger beregningen på, at selv om Buvidal er dyrere end anden behandling, så mere end opvejer effekten det rent samfundsøkonomisk.
 
Ifølge beregningen forventes behandlingen netto at skabe en samlet samfundsøkonomisk gevinst på omkring 17,6 millioner kroner over en tiårig periode, fordelt på staten (9,9 mio. kr.), kommunen (6,7 mio. kr.) og regionen (1,0 mio. kr.).
 
"For den enkelte kan det stadig være et svært forløb, men resultaterne tænder et stort håb om, at flere kan komme ud af opioidafhængighed. Investerer vi både ressourcer i den rigtige behandling og tid til at se dem som hele mennesker, så kommer gevinsten igen for os alle," siger Peter Larsen, rådmand for Job og Social i Aalborg Kommune.
 
Når mennesker kommer ud af alvorlig afhængighed, mærkes gevinsten ikke kun hos den enkelte og familien. Aalborg Kommunes egne tal, som SØM-beregningen bygger på, viser en effekt i form af
 
•    færre psykiatriske indlæggelser
•    færre ophold på herberger og forsorgshjem
•    mindre kriminalitet og færre fængselsophold
•    større mulighed for at tage en uddannelse eller komme i beskæftigelse.