Iværksætterrådet
Iværksætterrådet bringer byrådspolitikere og iværksættere tættere sammen og er med til at udfolde Aalborgs potentiale som en iværksætterby i verdensklasse.
Iværksætterrådet skal blandt andet rådgive Aalborg Byråd i forhold til beslutninger om iværksætteri, komme med bidrag, der kan understøtte indsatser for iværksætteri, arbejde med Aalborgs iværksætterstrategi og dermed være med til at bane vejen for, at Aalborg tager skridtet videre i udfoldelsen af Aalborgs potentiale som en iværksætterby i verdensklasse.
Iværksætterrådet er etableret i forhold til den kommunale styrelseslov § 17 stykke 4. Det betyder, at Aalborg Iværksætterråd er rådgivende for Aalborg Byråd.
BusinessAalborg varetager sekretariatsfunktionen for Aalborg Iværksætterråd.
