start på hovedindhold

3. Limfjordsforbindelse

Den 3. Limfjordsforbindelse er en 20 kilometer lang firesporet motorvej, der etableres vest om Aalborg via Egholm. Motorvejen vil i de kommende år ændre trafikmønstret i kommunen. Både under anlæg og efter åbningen. Aalborg Kommune arbejder derfor med at tilpasse veje, stier og lokale trafikløsninger, så der også fremover er gode og sikre forbindelser for både bilister, cyklister og fodgængere.

Hvad er Aalborg Kommunes rolle?

Tryk på et punkt for at se detaljer.

Hvad kommer der til at ske i forbindelse med projektet?

Den 3. Limfjordsforbindelse anlægges som en firesporet motorvej. Motorvejen kommer i de kommende år til at have stor betydning for den fysiske udvikling i Aalborg. Både under anlæg og efter ibrugtagning.

Særligt omkring de nye tilslutningsanlæg ved Hobrovej, Ny Nibevej, Nørholmsvej, Thistedvej og Høvejen vil der ske en ændring i de eksisterende trafikstrukturer. Disse projekter kan du løbende finde information om her på siden.

Selve motorvejen er Vejdirektoratets anlægsprojekt. Du kan finde link til Vejdirektoratets information under "Hvis du vil vide mere".

Oversigtskort over 3. Limfjordsforbindelse

Trafikale konsekvenser

I galleriet nedenfor kan du finde kort, der viser trafiktal for de forskellige vejstrækninger.

Tallene angiver antal køretøjer over døgnet på en almindelig hverdag.

Hvad betyder trafikmængderne i praksis?

Eksempel: Der står 600 på trafikkortet

Det betyder, at der på en almindelig hverdag forventes at køre cirka 600 biler i døgnet på den pågældende vejstrækning.

Som tommelfingerregel udgør den travleste time i morgen- og eftermiddagsmyldretiden hver omkring 10 % af døgntrafikken.

For 600 biler i døgnet svarer det til:

  • Cirka 60 biler i den travleste time om morgenen
  • Cirka 60 biler i den travleste time om eftermiddagen
  • Det svarer til omkring 1 bil i minuttet i gennemsnit i myldretidstimen

Følgeprojekter

Ny udformning af Mølholmsvej og Annebergvej

Mølholmsvej og Annebergvej kommer efter åbningen af 3. Limfjordsforbindelse til at opleve en stigning i trafikmængderne.

Aalborg Kommune har haft rådgivere til at hjælpe med at lave en vision for, hvordan Mølholmsvej kunne se ud som en moderne indfaldsvej. Det kommer vi i den kommende tid til at drøfte og konkretisere.

Læs mere om projektet.

Signalanlæg i rampekryds ved Ny Nibevej og Letvadvej

Der planlægges etablering af signalanlæg i de rampekryds, som forbinder Ny Nibevej og Letvadvej. Det sker for at sikre en tilfredsstillende trafikafvikling af den øgede trafikmængde.

Send os dine input

Har du konkrete input til håndteringen af trafikale ændringer som følge af 3. Limfjordsforbindelse? Send dine input til os via en formular i Kollecto.

Hvis du vil vide mere