Lej et el-løbehjul
I Aalborg og Nørresundby midtby har du mulighed for at leje et el-løbehjul, så du hurtigt kan komme rundt i byen.
Find løbehjul
Du skal downloade VOI's app og oprette dig som bruger for at benytte el-løbehjulene.
Når du skal rundt i Aalborg og Nørresundby, har du mulighed for at benytte dig af et af VOIs løbehjul. Du kan se løbehjulenes placering i VOIs app. Når du er færdig med at bruge løbehjulet, må du parkere det, hvor du vil, så længe de ikke udgør et trafiksikkerhedsproblem eller placeres, hvor forgængere skal færdes. Hvis løbehjulet afleveres i en af de fastsatte stationer, bliver du belønnet med en rabat.
Har du problemer med et uhensigtsmæssigt parkeret løbehjul, kan du kontakte VOIs 24/7 telefonservice eller bruge Aalborg Borgertip under kategorien 'henstilling af løbehjul'.
Du betaler gennem VOI's app.