Guide til det gode skolebestyrelsesarbejde

• Titel: Skolebestyrelser - Guide til det gode skolebestyrelsesarbejde
• Opdateret: September 2026

Vi kan i fællesskab – Det er vores fælles vision for Børn og Unge. Derfor vil jeg gerne takke dig for at prioritere at bruge tid og energi på at gøre Aalborg Kommunes folkeskole endnu bedre. Sådan kan alle både børn og voksne i fællesskab lære, være, lykkes og gro.

I det arbejde, du som skolebestyrelsesmedlem nu har sagt ja til, skal vi sammen være med til at skabe de bedste forudsætninger fremadrettet. Både lokalt og i et stærkt samarbejde mellem Aalborg Kommunes fantastiske folkeskoler og deres dygtige og engagerede fagprofessionelle, der hver dag gør, hvad de kan for at skabe de bedste rammer for børnenes faglighed og trivsel.

I skolebestyrelsen er der mange forskellige emner og arbejdsopgaver, som I kan eller skal tage fat på og forholde jer til, men den primære indflydelse, I som bestyrelse har, er den overordnede ledelse af skolen.

Det betyder, at I som skolebestyrelse er med til at få de politiske beslutninger til at harmonere bedst muligt på jeres skole. At få det til at passe til det fagprofessionelle personale, til de børn, der går på skolen og til det omkringliggende lokalsamfund.

I skal i skolebestyrelsen også udarbejde målsætninger og principper for skolen og for skolebestyrelsens arbejde, udføre tilsyn med skolens virksomhed, godkende budgetter samt afgive høringssvar til politiske ændringsforslag, der har betydning for jeres skole.

Det betyder alt sammen, at du som medlem af skolebestyrelsen kommer med i ”maskinrummet” og får i fællesskab med andre forældre, medarbejdere og ledelse mulighed for at præge skolens rammer. Heriblandt hvordan jeres skole skal se ud, og hvilken retning der er vigtig for dig, børnene
og de andre forældre.

I denne guide giver vi dig en hurtig indflyvning til det forestående arbejde i skolebestyrelsen. Dertil har vi samlet en række nyttige links, hvor du kan læse mere. 

Igen – stor tak for dit engagement i din skole og vores samlede skolevæsen.

Med venlig hilsen

Morten Thiessen Rådmand

Børn og Unge Aalborg Kommune

Skolebestyrelsen:

• fastsætter principper for skolens overordnede aktiviteter (som beskrevet i Folkeskoleloven og Styrelsesvedtægten for Aalborg Kommunes skoler)
• kan vælge at formulere principper for øvrige områder i skolens hverdag
• fører tilsyn med, at skolen lever op til de principper, der er vedtaget
• godkender skolens budget, undervisningsmidler, ordensregler, værdiregelsæt og eventuel madordning inden for de rammer, der er fastsat af kommunen
• sikrer sammenhæng mellem politiske beslutninger, faglig praksis og lokale behov.

Denne guide er til dig, der er forældrevalgt samt medarbejder- eller elevrepræsentant i en skolebestyrelse. Skolelederen er ikke medlem af skolebestyrelsen, men deltager i møderne som sekretær.

Som medlem af skolebestyrelsen er du med til at træffe overordnede beslutninger – ikke beslutninger i enkeltsager - i tæt samspil med skolens ledelse.

Som skolebestyrelse:

• arbejder I inden for rammerne af Folkeskoleloven og Styrelsesvedtægten for Aalborg Kommunes skoler.
• udøver I jeres kompetence på møder.
• arbejder I med at sætte overordnet retning, ikke daglig drift.

Skolebestyrelsens vigtigste opgave er at sætte retning gennem principper og at føre tilsyn med disse. Det er ikke skolebestyrelsens opgave at gå ind i den daglige drift eller enkeltsager. Aalborg Byråd har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen, herunder økonomiske rammer, skolestrukturen, skoledistrikter, antallet af skoledage, klassestørrelser, specialundervisning og specialpædagogisk bistand, læseplaner, mål- og indholdsbeskrivelser mm. Byrådet har udarbejdet en styrelsesvedtægt for folkeskolen, som fastlægger, hvilke opgaver og kompetencer Byrådet har vedtaget at lægge ud til skolebestyrelserne på den enkelte skole.

Disse opgaver og kompetencer er beskrevet nedenfor.

Fastesætte principper

Et princip forstås som en grundsætning, som skolens ansatte bevidst følger. Et princip udtrykker grundlæggende holdninger, værdier og kvaliteter samt er retningsgivende for en central del af skolens virksomhed.

Folkeskolelovens §44 , stk. 2 er det beskrevet, hvilke principper skolebestyrelsen skal fastsætte for skolens virksomhed:

1. undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, undervisningstid og ressourcer, holddannelse, samarbejder med virksomheder, uddannelser mv., eventuel undervisning indenfor de tre fagblokke humanistiske fag, praktiske/musiske fag og naturfag udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,
2. skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber,
3. adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening
4. samarbejdet mellem skole og hjem, hvori der kan fastsættes principper om digital kommunikation, hvis der skønnes at være behov herfor, om skolens arbejde med meddelelsesbogen, som led i samarbejdet og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet,
5. underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,
6. arbejdets fordeling blandt det undervisende personale,
7. fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og
8. skolefritidsordningens virksomhed. 

Skolens bestyrelse kan desuden vælge at fastsætte principper for andre emner/områder i relation til den enkelte skoles hverdag og virke. 

Principperne beskriver den virkelighed eller tilstand, som skolebestyrelsen ønsker, at skoleledelsen skal tilstræbe at komme så tæt på som muligt. Det er skolens leder, der sikrer den daglige drift samt leder og fordeler arbejdet blandt skolens ansatte.

Eksempler

Principper for undervisningens organisering:

• Elevernes årlige undervisningstimetal på de forskellige klassetrin, herunder evt. fordelingen
  spå fag og faggrupper
• Elevernes placering i klasser (dog ikke den enkelte elevs placering)
• Lektionslængder og ringetider
• Klassens tid, herunder eventuelt fordelingen ved delt klasselærerfunktion
• Rammer for vikardækning med videre
• Udbud af valgfag
• Specialundervisning på skolen
• Periodelæsning i fag med lavt årligt timetal, f.eks. natur/teknik, biologi og geografi
• Skoledagens længde
• Ekskursioner, lejrskoler og skolerejser
• Og meget mere...

Principper for skole-hjem-samarbejdet:

• Forventninger til forældre, skoleledelse og skolebestyrelse
• Anvendelsen af AULA
• Anvendelse af elevplaner
• Mindstemål for skole-hjem-kontakten, fx antallet af forældremøder og skole-hjem-samtaler
• Fælles forståelsesplatform
• Og meget mere...

Principper for skolefritidsordningens (DUS’ens) virksomhed:

• Krav til medarbejdernes formelle kompetencer
• Sammenhæng ved overgang fra dagtilbud til DUS og børnehaveklasse
• Rammerne for lokalefællesskab med undervisningsaktiviteter
• Samarbejdet mellem DUS og undervisningen om bl.a. børn med særlige behov
• Samarbejde med undervisningsdelen om lektiestøtte.
• Og meget mere...

At føre tilsyn er både en pligt og en ret for jer som skolebestyrelsen. Et systematisk tilsyn er en afgørende del af hemmeligheden bag det at være en indflydelsesrig skolebestyrelse.

Skolebestyrelsen fører tilsyn med næsten alle dele af skolens virksomhed. Det eneste område, hvor I som skolebestyrelse IKKE fører tilsyn, er på konkrete personale- og elevsager. Her har skolelederen kompetencen.

Gennem tilsynet skal I som skolebestyrelse evaluere og føre kontrol med skolens kvalitet og sikre, at skolen drives i overensstemmelse med værdigrundlaget og de besluttede principper samt med kommunale og nationale mål og den gældende lovgivning. Love og regler sætter rammer, mens
principper og værdiregelsæt sætter retning. 

I skal som skolebestyrelse for eksempel føre tilsyn med:

• Skolens undervisning: I har ret til efter aftale med skolens leder at overvære undervisningen eller bede skolelederen om en redegørelse.
• Skolens arbejde for elevernes sociale udvikling: I kan for eksempel bede skolelederen om en redegørelse eller invitere trivselspersonen med til et skolebestyrelsesmøde for oplæg.
• Skolens fysiske rammer: F.eks. ved gennemgang af skolen evt. med skoleleder og teknisk serviceleder.
• Læringsudbytte: Dette kan dels ses i diverse testresultater, elevernes egen formidling eller fagprofessionelles vurdering.
• Elevtrivsel: Dette kan gøres ved opfølgning på trivselsmålinger lavet blandt eleverne - og gerne med input fra elevrådsrepræsentanterne.
• Personaletilfredshed: Dette kan bl.a. gøres ved at få adgang til at se de trivselsmålinger, der foretages hos personalet.
• Økonomi: Dette kan gøres ved løbende opfølgning på budget og gennemgang af regnskab.
• Skole-hjem-samarbejdet: Bl.a. ved opfølgning på formen og hyppigheden af skole-hjemsamtaler.

Som skolebestyrelse kan I fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. Dette også med udgangspunkt i, at et godt tilsyn udføres på baggrund af et godt vidensgrundlag.

Skolebestyrelsen kan ikke omgøre beslutninger, der er truffet af skolelederen, og den kan heller ikke pålægge skolens leder at træffe en bestemt beslutning. Men skolebestyrelsen kan tage alle spørgsmål af betydning for skolens virksomhed op til drøftelse med skolens leder, også selvom afgørelsen af disse spørgsmål henhører under skolelederens kompetence. 

En systematisk måde at planlægge tilsynet er, at skrive det ind i skolebestyrelsens årshjul – husk at rekvirere relevante bilag til tilsynspunktet således alle har mulighed for at forberede sig bedst muligt.

Eksempler

Planlagt tilsyn om princippet om undervisningens organisering i årshjul

Skolebestyrelsen har fastsat et princip om undervisningens organisering og vil føre tilsyn med
princippet hvert år for at se, hvordan det går med at implementere det. Skolebestyrelsen har derfor sat tilsyn med princippet i sit årshjul, så det automatisk kommer på dagsordenen på det rigtige tidspunkt. Skolelederen er blevet bedt om at redegøre for, elevernes årlige undervisningstimetal på de forskellige klassetrin, herunder evt. fordelingen på fag og faggrupper, samt skoledagens længde. Samtidig inviteres et medarbejderteam med til skolebestyrelsesmødet.

Tilsyn med elevernes trivsel ad hoc

Et skolebestyrelsesmedlem har fået henvendelser fra flere forældre fra bestemt årgang på mellemtrinnet, der oplever, at der er mange konflikter både børnene imellem og mellem børn og lærere. Medlemmet får formanden til at sætte tilsyn med elevernes trivsel med særlig fokus på den bestemt klasseårgang på dagsordenen til det næste møde. Skolelederen bliver bedt om at vedlægge den seneste trivselsundersøgelse som bilag til dagsordenen, samt redegøre mundtligt for medarbejderteamets arbejde med trivsel på årgangen, samt en plan for yderligere tiltag. I dagsordenen hedder punktet ”Trivselsarbejde”.

Opfølgning på undervisningsmiljøvurderingen i årshjul

Der foretages en undervisningsmiljøvurdering minimum hvert tredje år. Undervisningsmiljøvurderingen
indeholder en kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske miljø, en beskrivelse og vurdering af eventuelle problemer samt en handlingsplan til løsning af problemerne. Skolebestyrelsen har planlagt i sit årshjul fast at følge op på resultaterne fra undervisningsmiljøvurderingen.

Budget

Efter forslag fra skolelederen godkender skolebestyrelsen skolens budget indenfor de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen. Det er vigtigt, at budgettet tager højde for de principper og værdier, der er besluttet i skolebestyrelsen.

I juridisk henseende har skolebestyrelsen ikke ret til budgetopfølgning, men tilsynet bør naturligt også omfatte regnskabet. Skolebestyrelsen er ikke ansvarlig for regnskabet, det er alene skolelederen. Skolebestyrelsens godkendelse af budgettet kan foranledige, at det udarbejede budgetforslag ændres. Skolebestyrelsen kan sågar udarbejde et nyt budget, men det er væsentligt at pointere, at skolebestyrelsen udøver sin kompetence på en måde, der ikke anfægter skoleledelsens ledelsesrum og -kompetence.

Undervisningsmidler

Skolebestyrelsen godkender de undervisningsmidler, der kan anvendes på skolen. Ved undervisningsmidler forstås alle bøger, undervisningsportaler, pjecer, film, IT-programmer med videre, der anvendes i undervisningen. Hertil kommer de materialer, der må være på skolebiblioteket.

Skolebestyrelsen kan vælge kun at tage stilling til visse eller ingen undervisningsmidler og lade skolens ledelse og lærere træffe afgørelse om alle eller øvrige undervisningsmidler. Denne delegering bør indeholde en beskrivelse af de betingelser, hvorpå delegeringen sker. Skulle der opstå uenighed om godkendelse af et bestemt undervisningsmateriale, og en afgørelse er påkrævet, har alle medlemmer af bestyrelsen stemmeret og godkendelsen afgøres ved simpelt stemmeflertal.

Ordensregler

Skolebestyrelsen har pligt til at fastsætte ordensregler for skolen. Man kan vælge at udforme reglerne som præcise og styrende anvisninger for eleverne om adfærden på skolen, men de kan dog også udformes mere i retning af overordnede forventninger til eleverne. Det er vigtigt, at skolens ansatte og elevrådet inddrages i udformningen af ordensregler. Det vil være naturligt, at ordensreglerne udmønter
sig i konkrete aftaler i de enkelte klasser – med baggrund i gode drøftelser om reglernes betydning i hverdagen.

Værdiregelsæt

Skolebestyrelsen skal fastsætte et værdiregelsæt for skolen. Ved et værdiregelsæt forstås retningslinjer for god adfærd på skolen og pejlemærker for, hvordan der opnås trivsel for eleverne og de ansatte, herunder en overordnet antimobbestrategi.

Eventuel madordning

I Aalborg Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet, at der kan tilbydes madordning. Derfor kan skolebestyrelsen beslutte, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen (DUS’en). Madordningen kan alene være et tilbud til forældrene.

Stille forslag og afgive udtalelser

Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens virksomhed.

Afgive høringssvar og udtalelse

Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den. Bliver skolebestyrelsen forelagt et spørgsmål af kommunalbestyrelsen, har den pligt til at afgive en udtalelse herom til kommunalbestyrelsen. Skolebestyrelsen har ret til at udtale sig om alle spørgsmål, der vedrører skolen.

Udtalelser ved ansættelser

Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til Byrådet ved ansættelse af ledere, lærere og pædagogisk personale. Ved ansættelse af skoleleder nedsættes et udvalg, hvor bestyrelsens forældrevalgte medlemmer har flertal. Udvalget fremsætter en udtalelse til skolebestyrelsen, der fremsætter en udtalelse til skolechefen, som træffer beslutning om ansættelse. Samme procedure gælder ved ansættelse af øvrige ledelsesstillinger på skolen, dog er det her områdechefen, der har ansættelseskompetencen. Ved ansættelse af lærere og pædagogisk personale er det skolelederen, der
har ansættelseskompetencen. Her sidder en repræsentant fra skolebestyrelsen som regel med i ansættelsesudvalget.

Skolebestyrelsen skal en gang årligt aflægge beretning over for skolens øvrige forældre og her redegøre for de principper, beslutninger med videre, der er truffet og det tilsyn, der er gennemført. Beretningen kan fungere som et evalueringsredskab for skolens leder og et informationsmateriale for
andre udenfor skolebestyrelsen. Beretningen kan også indeholde en handlingsplan for skolens ledelse den kommende tid.

Skolebestyrelsernes mødevirksomhed er fastlagt i nedenstående uddrag fra styrelsesvedtægten for Aalborg Kommunes skoler:

§ 8. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed i møder. Skolebestyrelsesmøder er lukkede møder.

• Stk. 2. Skolebestyrelsen kan indbyde andre end de i § 3,
  stk. 2 og stk. 5 nævnte til at deltage i møderne, når der
  foreligger en særlig begrundelse derfor.
• Stk. 3. Elevrepræsentanterne må ikke overvære eller
  deltage i behandlingen af sager, der vedrører enkeltpersoner.

§ 9. Når et medlem er forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde, deltager stedfortræderen så vidt muligt.

§ 10. Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når mindst en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det. Et sådant ønske skal fremsættes med angivelse af, hvilke(t) punkt(er) der ønskes behandlet på mødet.

• Stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for møderne.

§ 11. Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede.

§ 12. Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under disse.

§ 13. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.

§14. Der udarbejdes et referat af bestyrelsens beslutninger. I referatet anføres, hvilke personer, der har været til stede. Referatet godkendes efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet.

• Stk. 2. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført referatet i kort form og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger.
• Stk. 3. Skolens leder og dennes stedfortræder er sekretærer for skolebestyrelsen og tager referat under møderne.

§ 15. Skolebestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

Forretningsorden

Skolebestyrelserne anbefales at lave en forretningsorden.

Den kan eksempelvis indeholde:

• Hvordan kan medlemmerne få punkter på dagsordenen
  – og hvad er deadlines for at få punkter på?
• Hvem leder mødet og hvordan?
• Mødehyppighed og mødelængde
• Mødeindkaldelse og frist for udsendelse af dagsorden og bilag
• Afholdelse af møder – fysiske eller online?
• Hvornår, hvordan og af hvem kan der indkaldes til ekstraordinære møder?
• Hvordan og hvornår skal der indkaldes stedfortrædere ved frafald til møder?
• Har Formanden yderligere opgaver udover at udarbejde dagsorden? Eksempelvis. at formanden konkluderer på bestyrelsens drøftelser, at formanden kan udtale sig på bestyrelsens vegne, at formanden repræsenterer bestyrelsen med videre.
• Skal bestyrelsen have en næstformand – og i så tilfælde hvilke opgaver skal næstformanden have?
• Hvad er fristen for at sekretæren udsender referat?