
Hjemmepasning
Du kan få et økonomisk tilskud til at hjemmepasse dit eget barn, fra dit barn er 24 uger, og indtil barnet kan starte i børnehave. Du kan få tilskud i op til 1 år.
Vigtigt at vide, hvis du ønsker at hjemmepasse dit barn
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
Så meget kan du få i tilskud
Tilskud per barn per måned: 7.602 kroner
Tilskuddet beskattes som A-indkomst, men da det ikke er en lønindkomst, skal du ikke betale ATP eller arbejdsmarkedsbidrag af tilskuddet.
Tilskuddet er bagudbetalt, og du skal ansøge om tilskuddet senest 1 måned før opstart for at være sikker på at modtage tilskud til tiden. Du kan ikke få tilskud med tilbagevirkende kraft.
- 2.
Krav til at få tilskud
- Du kan få tilskud fra dit barn er 24 uger, og indtil dit barn er 2 år og 11 måneder.
- Du må ikke modtage tilskud til pasning af egne børn samtidig med, at du modtager en arbejdsindtægt eller anden offentlig overførselsindkomst, som for eksempel barselsdagpenge, orlovsydelse, kontanthjælp, SU, indbetaling til pension eller førtidspension.
- Du skal bo i Aalborg Kommune. Tilskuddet stopper, hvis du flytter til en anden kommune.
- Du skal have forældremyndighed over dit barn og opholde dig sammen med dit barn i Aalborg kommune.
- Du kan få tilskud i minimum 8 uger og op til 1 år. Tilskudsperioden kan deles i 2 og mellem jer forældre.
- Aalborg Kommune kan vurdere, at du ikke kan få tilskud til at passe dit eget barn, hvis det er nødvendigt, dit barn er optaget i et dagtilbud. Det kan skyldes familiemæssige forhold eller dit barns udviklingsbehov, såsom færdigheder i at være sammen med andre børn eller sproglige færdigheder.
- Der kan højst udbetales tilskud til 3 børn i samme husstand. Det samlede tilskud per måned kan ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge.
- Hav dokument klar, inden du ansøger: Du skal have tilstrækkelige danskkundskaber. Når du ansøger, skal du uploade bevis for, at du har afsluttet minimum 9. klasses mundtlig dansk. Det kan være et eksamensbevis fra folkeskole, gymnasie, efteruddannelse eller lignende, hvor der står angivet en karakter/bestået i mundtlig dansk.
- Hav dokument klar, inden du ansøger: Du skal have opholdt dig i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år. Når du ansøger, skal du uploade oversigt over nuværende og tidligere adresser, du har boet.
Find registerindsigt over tidligere adresser på borger.dk
- Du kan få tilskud fra dit barn er 24 uger, og indtil dit barn er 2 år og 11 måneder.
- 3.
Hvis du vil stoppe tilskuddet
Kontakt Tilsyn og Privat Pasning, hvis du ønsker at stoppe tilskuddet før tid. Det kan eksempelvis være, hvis du har fået arbejde, dit barn skal starte i et pasningstilbud eller lignende. Når du ikke ønsker at modtage tilskud længere, kan dit barn tilbydes en plads i et dagtilbud efter de almindelige optagelsesregler.
Husk at skrive dit barn op til den kommunale venteliste, hvis du ønsker en plads efter hjemmepasningens ophør.
Husk dokumenter til ansøgning

Når du ansøger, skal du have følgende 2 dokumenter klar til at vedhæfte:
- Oversigt over tidligere adresser.
Find registerindsigt over tidligere adresser på borger.dk - Et eksamensbevis (kan være fra folkeskole, gymnasie, efteruddannelse eller lignende), hvor der står angivet en karakter/bestået i mundtlig dansk.