Vejledning til ejere af en drikkevandsforsyningsboring
A. Hvilke parametre skal dit drikkevand analyseres for?
Der er forskel på:
- om du forsyner en offentlig eller kommerciel aktivitet (for eksempel udlejning) - se punkt A1.
- om du forsyner to eller flere ejendomme, hvor der ikke er offentlig/kommerciel aktivitet - se punkt A2.
- eller du kun forsyner din egen husholdning - se punkt A3.
A1. Når boringen forsyner en offentlig eller kommerciel aktivitet
For ejere af en drikkevandsboring, som leverer vand til en kommerciel eller offentlig aktivitet, er der lovkrav om kontrol med vandets kvalitet.
Ved offentlig eller kommerciel aktivitet forstås blandt andet udlejning, bed & breakfast, dagpleje, restaurationer, campingpladser, fritidsanlæg med mere.
Aalborg Kommune træffer afgørelse om kontrolprogram. De parametre, der skal analyseres, og hyppigheden af vandprøvetagningen er fastlagt i Drikkevandsbekendtgørelsen.
Der skal som udgangspunkt analyseres for en gruppe A parametre hvert år og en gruppe B parametre hvert 3 år. Hvis kontrolhyppigheden skal nedsættes, skal du som ejer indstille et nyt kontrolprogram til godkendelse ved kommunen efter reglerne i Drikkevandsbekendtgørelsen .
Kontrollen af drikkevandskvaliteten skal foretages af et akkrediteret laboratorium, der udfører drikkevandsanalyser. Det sikrer, at vandprøven udtages korrekt. Du skal selv bestille og betale for analysen. Prisen kan du få oplyst hos laboratoriet.
Du kan finde en liste over akkrediterede laboratorier på Den Danske Akkrediteringsfonds hjemmeside.
A2. Når boringen forsyner 2 til 9 husstande, hvor der ikke er offentlig eller kommerciel aktivitet
For ejere af en drikkevandsboring skal vandet kontrolleres ved en forenklet kontrol, når boringen forsyner 2-9 husstande og i gennemsnit leverer mindre end 10 m3 vand per dag, og ikke leverer vand til kommerciel eller offentlig aktivitet.
Aalborg Kommune har besluttet, at denne forenklede kontrol skal udføres hvert 3. år.
Kontrollen af drikkevandskvaliteten skal foretages af et akkrediteret laboratorium, der udfører drikkevandsanalyser. Det sikrer, at vandprøven udtages korrekt. Du skal selv bestille og betale for analysen.
Du kan finde en liste over akkrediterede laboratorier på Den Danske Akkrediteringsfonds hjemmeside.
Se punkt A1 for, hvad der forstås ved offentlig eller kommerciel aktivitet.
A3. Når boringen kun forsyner din egen husholdning
Hvis vandforsyningsanlægget kun forsyner din egen husholdning, og du ikke anvender det til offentlige eller kommercielle formål såsom udlejning, dagpleje eller fødevarevirksomhed, er vandforsyningen ikke underlagt obligatorisk kontrol.
Du er i udgangspunktet friholdt fra at skulle overholde krav til drikkevand i bekendtgørelsen medmindre drikkevandet bedømmes at være sundhedsfarligt, eller der er nærliggende fare for, at vandet kan blive sundhedsfarligt, jævnfør Vandforsyningslovens § 62, stk. 4.
Hvis Aalborg Kommune bliver bekendt med, at der i en analyse er overskridelser, hvor vandet efter drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed bliver bedømt til at være sundhedsfarligt, er Aalborg Kommune forpligtet til at beslutte, hvad der bør ske. Det kan eksempelvis være i form af påbud om forbedring af vandkvaliteten eller holde forholdene under skærpet observation.
Fra den 27. oktober 2017 har det været dit eget ansvar selv at kontrollere kvaliteten af dit drikkevand. Vi anbefaler, at du bestiller et laboratorie til at komme og udtage en vandprøve for en ”forenklet kontrol” minimum hvert 5. år.
En ”forenklet kontrol” omfatter: Nitrat og arsen samt de mikrobiologiske parametre coliforme bakterier, E. Coli og Kimtal ved 22°C samt udseende og lugt, pH, temperatur og ledningsevne.
Du skal selv betale for prøven og analysen.
Du kan finde en liste over akkrediterede laboratorier på Den Danske Akkrediteringsfonds hjemmeside.
Vi anbefaler også, at du kontrollerer dit vand for pesticider, PFAS-stoffer og øvrige parametre, som indgår i analysepakken "Gruppe B parametre". Et højt nitratindhold kan være tegn på, at grundvandet er dårligt beskyttet, og derfor er der også risiko for, at der findes pesticider i vandet. Undersøgelser viser, at der ofte er pesticider i vandet, hvis boringen/brønden er placeret på en gårdsplads, hvor der er anvendt pesticider.
På trods vandforsyningsanlægget ikke er omfattet af drikkevandsbekendtgørelsen anbefaler vi, at du altid vedligeholder dit vandforsyningsanlæg, så vandet overholder de fastsatte krav til vandforsyningsanlæg, der er omfattet af bekendtgørelsen.
Vejledende grænseværdier for parametre i en forenklet kontrol
B. Hvad skal du gøre, hvis der er påvist bakterier i dit drikkevand?
Nedenfor er vist vejledende grænser for, hvornår det anbefales at foretage afhjælpende tiltag ved husholdningsboringen for at undgå en bakterieforurening. Samtidig er det oplyst, hvornår drikkevandet bør koges.
Parametre
Enterokokker
Enterokokker udgør en del af gruppen fækale streptokokker. Påvisning af enterokokker i drikkevand tages derfor som tegn på fækal forurening og dermed en risiko for tilstedeværelse af mulige sygdomsfremkaldende bakterier.
E. coli
E. coli kaldes også fækale eller termotolerante coliforme bakterier og forekommer i afføring fra mennesker og dyr. Påvisning af disse bakterier tages derfor som tegn på forurening fra kloak, septiktank, mødding, gylletank eller lignende. Når disse bakterier påvises, er der også risiko for forekomst af sygdomsfremkaldende bakterier og virus.
E.coli i en analyse kan betyde, at der er kommet et dyr ind i din boring via utætheder i forefør, brønddæksel eller andet (Se bilag 2).
Coliforme bakterier
Coliforme bakterier er almindeligt forekommende i jord og overfladevand. Tilstedeværelse af coliforme bakterier kan derfor være tegn på, at drikkevandet eksempelvis er forurenet med overfladevand, og dermed kan der være risiko for, at vandet er forurenet med sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Hvis en analyse viser fund af coliforme bakterier, skal du undersøge, hvor der kan komme jordbakterier ind i din boring. Jordbakterier kan for eksempel komme ind i din boring med overfladevand eller snegle via utæt forerør, utæt tørbrønd, et utæt dæksel eller andet (Se bilag 2).
Kimbakterier ved 22°C
Bakterier, der defineres som kim ved 22 °C, kan skyldes forurening med overfladevand, eller at der sker bakterievækst i drikkevandssystemet (beholdere, filtre eller ledningsnet). Et højt kimtal kan også skyldes døde smådyr.
Hvis en analyse viser overskridelser af kimbakterier, så skal du undersøge, hvor der kan komme jordbakterier ind i din boring. Jordbakterier kan for eksempel komme ind i din boring med overfladevand eller snegle via utæt forerør, utæt tørbrønd, et utæt dæksel eller andet (Se bilag 2).
Bakterier i drikkevandet
Hvis der er påvist bakterier i drikkevandet, bør du undersøge de fysiske forhold omkring vandforsyningsanlægget, og de forhold, der kan give anledning til en bakterieforurening.
I bilag 2 er vist eksempler på forhold, der kan give anledning til bakterieforurening i et vandforsyningsanlæg.
I nogle tilfælde kan det være tilstrækkeligt at gennemskylle installationerne og sørge for, at der er et tilstrækkeligt vandforbrug. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at undersøge, om der er en underliggende årsag til forureningen, hvor der bør foretages udbedringer af anlægget. Ved undersøgelse af anlægget henvises til en autoriseret brøndborer med A-bevis.
Når årsagen til forureningen er fundet og udbedret, er det vigtigt, at der foretages en grundig gennemskylning af alle vandinstallationerne.
Hvis der til vandforsyningsanlægget er installeret en hydrofor, anbefales det, at hydroforen også gennemskylles. Det vil sige, at hydroforen tømmes for vand fra en taphane i bunden og påfyldes igen. Dette kan være nødvendigt at gøre flere gange. Ved normal drift af vandforsyningsanlægget anbefaler vi, at du tømmer din hydrofor jævnligt.
Hvis der er foretaget arbejde på vandforsyningsanlægget, anbefales det som udgangspunkt, at der går 3 måneder før der tages en opfølgende prøve, da der kan forekomme bakterier i systemet længe efter, at årsagen til forureningen er fjernet. Coliforme bakterier kan gemme sig i den biofilm, der naturligt findes i rørsystemer, og kimtallet er ofte forhøjet efter en reparation af et vandforsyningsanlæg. Som udgangspunkt anbefaler Aalborg Kommune ikke, at der renses med desinficeringsmidler, fordi kimtallet efterfølgende ofte forhøjes.
C. Arsen over 5 µg/l i dit drikkevand
Arsen forekommer naturligt i jord og grundvand og er sundhedsskadeligt, hvis koncentrationen bliver for høj. Styrelsen for Patientsikkerhed har i en vurdering af et arsenindhold på 6 µg/l frarådet at vandet indtages og anvendes til madlavning.
Hvis du har arsen på mere end 5 µg/L i drikkevandet, skal du forbedre din vandkvalitet.
Du kan undersøge om dit sandfilter virker efter hensigten, eller om et simpelt sandfilter kan løse problemet. Hvis det er muligt, kan du også blive tilsluttet en anden vandforsyning. Rensning for arsen kan kræve en tilladelse fra Aalborg Kommune. Kontakt Aalborg Kommune for afklaring af dette. Se også punkt E.
D. Nitrat i dit drikkevand
Det gældende kvalitetskrav (og den gældende sundhedsbaserede grænseværdi) for nitrat i drikkevand er 50 mg/L.
Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet at:
- et langvarigt indtag af drikkevand med et indhold af nitrat på over 50 mg/L kan udgøre en kræftfremkaldende risiko.
- det for gravide og spædbørn kan være forbundet med akut sundhedsfare, at indtage drikkevand med et nitratindhold på mellem 51 og 100 mg/L.
- Det frarådes specielt gravide og spædbørn at indtage drikkevand med et nitratindhold på mere end 50 mg/L (væskeindtag, spædbørnsernæring og overgangskost) på grund af risikoen for ”blå børn” (methæmoglobinæmi [iltmangeltilstand]).
- Risikoen for sundhedsfarlig methæmoglobinæmi øges ved stigende koncentration af nitrat i drikkevandet.
Imidlertid vil Styrelsen for Patientsikkerhed gøre opmærksom på, at Miljø- og Ligestillingsministeriet har bedt en international ekspertgruppe om at evaluere den eksisterende grænseværdi for nitrat i drikkevand i forhold til risikoen for at udvikle tyk- og endetarmskræft. Ekspertgruppen har den 24. november 2025 udgivet en rapport, og ekspertgruppen vurderer blandt andet, at der er en lille øget risiko for udvikling af tyk- og endetarmstarmkræft ved nitratniveauer under den nuværende grænseværdi på 50 mg/L, og de anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevand sænkes til 6 mg/L.
Hvis nitratindholdet er 51 mg/l eller derover, bør du forbedre din drikkevandskvalitet. Se punkt E for, hvordan du kan løse problemerne med nitrat.
Aalborg Kommune anbefaler ikke nitratfilter som en mulig løsning, hvis anden vandforsyning er en mulighed. Det er blandt andet med baggrund i, at Styrelsen for Patientsikkerhed fraråder brugen af videregående vandbehandling, hvis der er mulighed for tilkobling til vandværk eller alternativ forsyning, fordi et ringe vedligeholdt og driftet anlæg udgør en sundhedsrisiko. Nitratfilter kan kræve en tilladelse fra Aalborg Kommune. Kontakt Aalborg Kommune for afklaring af dette og læs mere under punkt E.
E. Muligheder for at forbedre din vandkvalitet
Du bør undersøge de fysiske forhold omkring vandforsyningsanlægget, og de forhold, der kan give anledning til en overskridelse. Du kan gøre følgende:
1.
I nogle tilfælde kan overskridelsen for eksempel skyldes, at boringen er utæt, så der siver forurenet vand fra overfladen ned langs forerøret, eller det kan være, at filteranlægget ikke virker efter hensigten. Få et sagkyndigt firma for eksempel en brøndborer til at undersøge, om det er muligt ved simple ændringer at forbedre det tekniske anlæg på ejendommen.
Herunder er angivet anbefalinger, når der er konstateret forhøjet jern eller mangan, turbiditet og ammonium.
2.
Hvis ovenstående ikke løser problemet, og der er sundhedsfare, bør du undersøge om ejendommen kan sluttes til et vandværk.
Du kan se de almene vandværkers forsyningsområder og forsyningsoplande på siden 'Drikkevand'
Se liste over vandværker i Aalborg Kommune
Hvis din ejendom tilsluttes et vandværk, og boringen bliver overflødig, skal den som udgangspunkt sløjfes. Sløjfningen skal udføres af en autoriseret brøndborer med A-bevis.
Hvis du ønsker at bibeholde boringen til indvinding af grundvand til et andet formål end husholdning, skal du søge om vandindvindingstilladelse for afklaring af, om en sådan tilladelse kan opnås.
Søg om vandindvindingstilladelse
Ved henvendelse til Aalborg Kommune kan du få tilsendt en vejledning til, hvordan du kan ansøge om tilladelse.
3.
Hvis det ikke er muligt at blive tilsluttet et vandværk, kan du undersøge mulighederne for at få vand fra din nabo/ikke-alment vandværk (2-9 husstande) eller etablere en ny boring på din ejendom. Etablering af en ny boring kræver forudgående tilladelse fra Aalborg Kommune. Kontakt Aalborg Kommune inden du går i gang.
4.
En sidste mulighed for at sikre rent vand er at rense vandet fra den forurenede boring.
Vi gør her opmærksom på, at det kræver en tilladelse efter § 21 i Vandforsyningsloven at installere avanceret vandbehandling (for eksempel nitratfilter) på selve boringen.
Det er også Aalborg Kommunes vurdering, at avanceret vandbehandling installeret på en vandinstallation (inde i huset), ikke er en ændring af selve vandindvindingsanlægget i henhold til vandforsyningslovens § 21. Derfor kan et nitratfilter opsættes inde i huset uden en tilladelse til udvidet vandbehandling efter § 21 i Vandforsyningsloven.
Du kan ansøge om tilladelse til rensning.
Idet det fremgår af Aalborg Kommunes Vandforsyningsplan, at rensning af drikkevandet er sidste udvej for at sikre rent drikkevand, kan det være af betydning om din ejendom er placeret i umiddelbar nærhed til en almen vandforsynings forsyningsområde og om tilslutning til alment vandværk er muligt på rimelige økonomiske vilkår.
Ved tilladelse til avanceret vandbehandling kan der forventes krav om øget vandkvalitetskontrol.
Vi gør opmærksom på, at Styrelsen for Patientsikkerhed fraråder brugen af videregående vandbehandling hos enkeltindvindere og ikke almene vandværker, hvis der er mulighed for tilslutning til vandværk eller alternativ forsyning, fordi et ringe vedligeholdt og driftet anlæg udgør en sundhedsrisiko. Aalborg Kommune fraråder nitratfilter, hvis anden vandforsyning er en mulighed.
Ved videregående vandbehandling (for eksempel nitratfilter) anbefales et godkendt/certificeret anlæg, hvor der foreligger en manual for brug af anlægget, samt at der er indgået en serviceaftale, så vandbehandlingsanlægget overholder de specificerede serviceintervaller. Derudover anbefales det, at der føres logbog med vandbehandlingsanlægget, samt at der regelmæssigt følges op på vandkvaliteten med analyser for nitrat, E. coli, coliforme bakterier og kim22°C.
Aalborg Kommune henviser i øvrigt til sagkyndige firmaer i forhold til nitratfilter (pris, drift med videre).
F. Hvis du påtænker at købe en ejendom med en drikkevandsboring
Vær opmærksom på følgende:
Vandkvalitet
Find indberettede vandprøver i JUPITER ved at søge på adresse eller DGUnummer
Hvilke parametre skal drikkevandet analyseres for?
Der er forskel på:
- om boringen skal forsyne en offentlig eller kommerciel aktivitet (for eksempel udlejning) (Punkt A1)
- om boringen skal forsyne 2 eller flere ejendomme, hvor der ikke er offentlig/kommerciel aktivitet (Punkt A2)
- eller boringen kun skal forsyne din egen husholdning (Punkt A3)
Se under punkt A for, hvilke parametre drikkevandet skal analyseres for. Der kan være krav om kontrol.
Er husholdningsboringen placeret, så den er tilgængelig ved et teknisk tilsyn?
Det anbefales, at der udføres teknisk tilsyn med boringen, så det sikres, at boringen er konstrueret og indrettet efter nutidige standarder, så risikoen for en utilfredsstillende drikkevandskvalitet minimeres. Vær opmærksom på forhold, som kan medføre risiko for en bakterieforurening, for eksempel utætheder ved boringen og indtrængning af overfladevand. Se i øvrigt bilag 2 og 3.
Tilsynet bør udføres af en brøndborer med A-bevis.
Find en liste over brøndborere A-bevis på GEUS's hjemmeside
Andre boringer på ejendommen
Hvis der er andre boringer på ejendommen, der anvendes til andre formål end husholdning
skal der foreligge en gældende vandindvindingstilladelse.
Undersøg om der er andre boringer på ejendommen på GEUS' hjemmeside
Hvis en boring ikke anvendes længere?
Hvis der er boringer/brønde på ejendommen, som ikke anvendes, anbefaler Aalborg Kommune, at den/de bliver sløjfet. Sløjfningen skal i henhold til lovgivningen foretages af en brøndborer med A-bevis.
Hvis boringen/brønden ikke anvendes og Aalborg Kommune bliver bekendt med dette, vil ejer som udgangspunkt blive påbudt at sløjfe boringen, idet boringen udgør en risiko for forurening af grundvandet. Sløjfningsrapporten skal sendes til Aalborg Kommune samt GEUS.
Bilag 1: Orientering om nitrat
50 milligram per liter
I den gældende lovgivning er kvalitetskravet for nitrat 50 milligram per liter i Danmark for vandforsyninger omfattet af kravene i drikkevandsbekendtgørelsen. Den vejledende grænseværdi er ligeledes 50 mg/L.
Nitrat i fødevarer
Der er nitrat i betydelige mængder i grøntsager, fra 50-200 milligram per kilo i kartofler til flere tusinde milligram per kilo i kål og i spinat. Fra almindelig kost får et voksent menneske omkring 50 milligram nitrat per dag. Hvis nitratindholdet i drikkevand er 25 milligram per liter, fordobles indtagelsen af nitrat. Normalt kommer vi af med det meste af den nitrat, vi indtager, men nitrat kan omdannes til nitrit og nitrosaminer.
Nitrat og sundhed
Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at det for gravide og spædbørn kan være forbundet med akut sundhedsfare at indtage drikkevand med et nitratindhold på mere end 50 milligram per liter.
Nitrat kan i kroppen omdannes til nitrit, og nitrit kan ødelægge eller hæmme blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen. Det kaldes methæmoglobinæmi (iltmangeltilstand) eller ”blå børn-syndrom”. Risikoen for alvorlig og akut methæmaglobinæmi er størst hos spædbørn og gravide kvinder (fostre). Derfor frarådes gravide og spædbørn at indtage drikkevand med et indhold på mere end 50 milligram per liter (væskeindtag, spædbørnsernæring og overgangskost)
Risikoen for sundhedsfarlig methæmoglobinæmi øges ved stigende nitratindhold i drikkevandet.
I kroppen kan nitrat også omdannes til andre kvælstofforbindelser (nitrosaminer), som kan være kræftfremkaldende efter en langvarig eksponering over kvalitetskravet på 50 milligram per liter.
Ifølge WHO (Guidelines for drinking-water quality) beskytter det nuværende kvalitetskrav for nitrat i drikkevand på 50 milligram per liter mod risikoen for methæmoglobinæmi. Kvalitetskravet beskytter også mod effekter forårsaget ved langvarig eksponering overfor nitrat.
Styrelsen for Patientsikkerhed gør ”opmærksom på, at Miljø- og Ligestillingsministeriet har bedt en international ekspertgruppe om at evaluere den eksisterende grænseværdi for nitrat i drikkevand i forhold til risikoen for at udvikle tyk- og endetarmskræft. Ekspertgruppen har den 24. november 2025 udgivet en rapport, og ekspertgruppen vurderer blandt andet, at der er en lille øget risiko for udvikling af tyk- og endetarmstarmkræft ved nitratniveauer under den nuværende grænseværdi på 50 mg/L og de anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevand sænkes til 6 mg/L.
Spørgsmål vedrørende sundhed rettes til egen læge.
Hvad er nitrat?
Nitrat (NO3-) er en kemisk forbindelse af kvælstof og ilt. Nitrat stammer ofte fra gødning, men kan også stamme fra spildevand, lossepladser og døde dyr og planter.
Nitrat er letopløseligt i vand. Hvis der er mere nitrat, end planterne kan nå at omsætte, vil nitraten fortsætte med vandet ned mod grundvandet. Nitrat kan undervejs blive omsat til frit kvælstof N2, som udgør 78 % af atmosfærisk luft. Nitrat når hurtigere ned til grundvandet i kalk, sand og grus og langsommere i ler. Grundvand i områder uden ler er derfor ringe beskyttet mod nitrat og andre forurenende stoffer.
Hvilke vandforsyningsanlæg er udsatte for nitrat?
Utætte boringer og boringer, der ikke er særlig dybe, gamle brønde og boringer i gamle brønde i kalk, sand og grus uden beskyttende lerlag er særligt udsatte for forurening fra overfladen og indsivning af overfladenært grundvand, der kun i ringe grad er renset gennem jorden. Det samme gælder, hvis der gødskes tæt ved, eller der i nærheden af brønden/boringen har været/er en mødding, en utæt gylletank eller et utæt spildevandsanlæg.
Et voksende nitratindhold kan være tegn på forurening med bakterier eller pesticider.
Bilag 2: Forhold, der kan føre til bakterier i et vandforsyningsanlæg
Se billeder nedenfor.
Problem
Utæt eller manglende forerørsforsegling
Løsning
Det skal sikres, at boringens forerør omkring pumperør i boringens overbygning er tæt.
Problem
Der er ikke tæt bund, sider og dæksel i tørbrønden. Der er risiko for, at vand i tørbrønden overstiger forerørsafslutningen og løber ind i boringen, hvis forerørsforsegling og kabelforskrueninger er utætte.
Løsning
Det skal sikres, at dækslet slutter tæt med en gummiliste i låg, og at der er tæt bund og tætte sider i tørbrønden.
Problem
Ubeskyttet udluftningsrør.
Løsning
Monter et finmasket insektnet på udluftningsrøret.
Hydrofor
En hydrofor med dets rørsystemer er forbundet således, at der kan opstå stillestående vand (dødt vand), hvilket kan forårsage problemer med vandkvaliteten.
Problem
Utilstrækkelig vandudskiftning i hydroforen.
Løsning
Skift vandet i hydroforen via en aftapningshane i bunden af hydroforen hver 14. dag for at minimere risikoen for forurening. Når hydroforen engang skal renoveres, anbefales det, at etablere gennemstrømning gennem hydroforen, således det stillestående vand i rørsystemerne undgås.
Bilag 3: Kontrolskema - teknisk tilsyn - drikkevandsforsyningsboringer
Dette kontrolskema skal hjælpe ejere/brugere af drikkevandsboringer med at sikre, at anlægget er i så god en teknisk stand, at risikoen for en utilfredsstillende drikkevandskvalitet som følge af anlæggets indretning og funktion er minimal. Man bør ved tilsynet især være opmærksom på forhold, som kan medføre risiko for en bakterieforurening af drikkevandet. Der vil blandt andet kunne være tale om utætheder ved boringen og indtrængning af overfladevand. Det anbefales ejeren at føre teknisk tilsyn to gange årligt, før og efter vinter.
Da et vandforsyningsanlæg er at sammenligne med en fødevareproducerende virksomhed, bør den almindelige hygiejniske tilstand være høj. Installationer bør således fremstå rene og velholdte.
Hvis der er problemer med drikkevandskvaliteten, vil det være hensigtsmæssigt at foretage et teknisk tilsyn med boringen, idet dette ofte kan medvirke til at finde og afhjælpe årsagen til forureningen.
Jævnfør paragraf 8 stk. 4 i bekendtgørelsen om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Inden for fredningsbæltet må der som udgangspunkt ikke gødes, bruges gifte/bekæmpelsesmidler eller anbringes stoffer på en måde, at de kan udsætte boringen for forurening.