Handicapkompenserende ordninger til arbejdsgivere
Har din medarbejder en funktionsnedsættelse? Vi tilbyder støtte, der gør det muligt at fastholde eller opnå job ved hjælp af personlig assistance, hjælpemidler og andre løsninger.
Har du ikke MitID, eller har du brug for hjælp til selvbetjening, så kontakt Ydelsescentret.
Værd at vide om ordningerne
De handicapkompenserende ordninger er til for at sikre, at personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan deltage i arbejdslivet på lige fod med andre. Ordningerne gælder både for borgere og arbejdsgivere og kan kombineres efter behov.
Hvad omfatter ordningerne?
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Hjælpemidler og arbejdspladsindretning
Du kan få tilskud til hjælpemidler, hvis hjælpemidlet har afgørende betydning for, at din medarbejder kan udføre eller fastholde sit arbejde. Det kan for eksempel være:
- Særlige arbejdsstole
- Mindre arbejdsmaskiner til personlig brug
- IT-hjælpemidler
- Ramper, håndgreb eller mindre ændringer af arbejdspladsen
Hjælpemidler bevilges kun, hvis de ikke er almindeligt forekommende på arbejdspladsen, og hvis udgiften overstiger det, arbejdsgiveren normalt forventes at afholde.
Særligt for elever og lærlinge
Hvis en elev eller lærling har behov for hjælpemidler, skal de i stedet kontakte sit uddannelsessted.
Her vil det være de såkaldte SPS-midler (socialpædagogisk støtte), der skal dække udgifterne.
Sådan gør du
Hvis du som arbejdsgiver vil have vurderet behovet for støtte til en medarbejder, kan du kontakte Virksomhedsservice.
Personlig assistance
Personlig assistance er en del af de handicapkompenserende ordninger og kan gives i op til 20 timer om ugen. Din medarbejder skal selv kunne de faglige og indholdsmæssige jobfunktioner, men kan få hjælp af en personlig assistent til opgaver af fysisk, psykisk eller social karakter. Assistenten kan være en kollega, der frikøbes, eller en ekstern person, der ansættes.
Medarbejderen kan blandt andet få hjælp til:
- Tunge løft og transport
- Læsning, skrivning og sekretæropgaver
- Struktur, prioritering og overblik
- Tegnsprogstolkning
Læs om personlig assistance på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside (STAR).
Sådan gør du
Kontakt Virksomhedsservice hvis du vil have vurderet en medarbejders behov for personlig assistance.
Anmod om udbetaling af tilskud til personlig assistance (arbejdsgiver).
Isbryderordning
Isbryderordningen – en god start for nyuddannede med handicap
Vidste du, at hvis du ansætter en nyuddannet med en varig funktionsnedsættelse, kan ved hjælp af isbryderordningen få tilskud til lønnen i op til ét år, når du ansætter på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Ordningen gælder, hvis:
- kandidatens uddannelse har varet mindst 18 måneder og givet adgang til en a-kasse.
- kandidaten søger løntilskudsjob senest to år efter, de er færdiguddannet.
Formålet er at give nyuddannede med handicap bedre muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet.
Kontakt Job- og Aktivhuset, hvis du som virksomhed vil høre mere om muligheden for at bruge isbryderordningen.
Fortrinsadgang
Hvis ansøger har en funktionsnedsættelse, kan de søge offentlige stillinger med fortrinsadgang. Det betyder, at de har ret til en samtale, hvis de opfylder kravene i stillingsopslaget.
Sådan gør du, hvis du ikke ansætter ansøger
Du skal udarbejde en mail til jobcenteret i den kommune, hvor borgeren har bopæl. I mailen skal du redegøre for, hvorfor ansøgeren med handicap ikke er den kandidat, I har valgt til stillingen.
Du må ikke fortsætte ansættelsesprocessen, før du har forhandlet sagen med jobcenteret.
I redegørelsen skal du begrunde, hvorfor den kandidat, som ansættelsesudvalget har udpeget, er bedre kvalificeret til stillingen. Vurderingen skal tage udgangspunkt i både faglige og personlige kvalifikationer.
Du kan med fordel inddrage følgende punkter:
- Uddannelse og efteruddannelse
- X års erfaring i en tilsvarende stilling
- Arbejdsopgaver, som kandidaten har større viden om og indgående kendskab til
- Personlige kvalifikationer og indtryk
Kontakt Job- og Aktivhuset hvis du ikke ansætter ansøger.
Videoer om psykiske udfordringer
I samarbejde med Institut for Mental Sundhed tilbyder vi videovejledninger til dig, der har en medarbejder med psykiske udfordringer som for eksempel stress, ADHD, angst eller depression. Videoerne giver konkrete råd til kommunikation og samarbejde på arbejdspladsen.
Kontakt os for at få adgang til videoerne:
Skriv til os på rekruttering@aalborg.dk
Ring til os på 99 31 90 90.