
Fordybelse og flow: Kender du følelsen af at glemme tid og sted?
Hvad er flow, hvordan opstår det - og hvad betyder det for vores hverdag, når vi er i flow? Vi dykker ned i, hvad flow egentligt er og hvorfor det er så vigtigt for vores trivsel.
Kender du følelsen af at glemme tid og sted?
Kender du følelsen af at være så opslugt af det, du laver, at timerne flyver afsted? Hvor fokus er skarpt, motivationen høj, og du er fuldt til stede i øjeblikket?
Den tilstand kaldes flow.
I dette foredrag dykker vi ned i, hvad flow egentlig er, hvorfor det er så vigtigt for vores trivsel, og hvordan vi kan skabe bedre betingelser for at opleve det oftere.
Du får indsigt i forskningen bag flow-begrebet og bliver introduceret til de faktorer, der fremmer flow i arbejde, fritidsliv og kreative aktiviteter. Samtidig ser vi nærmere på flowets sammenhæng med opmærksomhed, motivation, engagement, kreativitet og mindfulness.
Forelæsningen taget udgangspunkt i udgivelsen:
- Kort og godt om flow (Dansk Psykologisk Forlag 2026).
Flere arrangementer om fordybelse
Arrangementet er en del af temaet fordybelse, som Aalborg Bibliotekerne laver i samarbejde med Folkeuniversitet. Aalborg Bibliotekerne tilbyder også workshops om fordybelse.
Se flere arrangementer om fordybelse på bibliotekets hjemmeside