Mand der holder begge hænder op til tindingen

Informationsmøde om hjernerystelse

Kurser, info og dialog

Hvem er møderne for?

Informationsmøderne er for dig, der bor i Aalborg Kommune og har fået en hjernerystelse – uanset om det er sket for nylig, eller du har døjet med følgerne i længere tid. Møderne er også relevante for dine pårørende, som gerne vil forstå og støtte dig bedst muligt.

Hvorfor deltage?

En hjernerystelse kan opleves meget forskelligt fra person til person. De fleste kommer sig heldigvis hurtigt, men for nogle kan det tage længere tid at vende tilbage til hverdagen, som den var før.

Følgerne kan være svære at sætte ord på de er ofte usynlige og påvirker både helbred, humør og sociale relationer. På møderne sætter vi fokus på, hvordan du kan forstå og håndtere de udfordringer, der kan opstå, og hvordan du bedst støtter dig selv eller en, du holder af.