Forretningsorden for Økonomiudvalget

  • Titel: Økonomiudvalgets Forretningsorden
  • Vedtaget: den 7. januar 2026 af Økonomiudvalget

Konstituering

§ 1
Økonomiudvalget afholder konstituerende møde på det første møde i den nye valgperiode. På det 
konstituerende møde vælger økonomiudvalget sin næstformand blandt sine medlemmer. Valget sker 
ved flertalsvalg.

Økonomiudvalgets møder

§ 2
Økonomiudvalget udøver sin virksomhed i møder. Møderne er som udgangspunkt fysiske, men 
møderne kan afholdes som telefonmøder eller som digitale møder jf. § 4. Under ganske særlige 
omstændigheder kan en sag afgøres ved cirkulation pr. e-mail, når der er enighed herom. 
Økonomiudvalget afholder møder på faste ugedage og klokkeslæt fastlagt af økonomiudvalget for hvert 
regnskabsår. Ved fastlæggelsen af mødeplanen for hvert regnskabsår fastlægges det hvilke møder, der 
afholdes digitalt. Møderne er ikke offentlige. Møder – herunder telefonmøder og digitale møder – må 
ikke optages.

Stk. 2. Dagsorden og referater fra møderne offentliggøres på kommunens hjemmeside. Dette gælder 
også for ekstraordinære møder. Alle sager behandles på åbne dagsordener, og der skal være mest 
mulig åbenhed i økonomiudvalgets dagsorden. Økonomiudvalget kan dog bestemme, at en sag 
behandles på den lukkede dagsorden, hvis helt særlige forhold gør sig gældende, eksempelvis visse 
personsager eller sager vedrørende visse forretningsmæssige forhold. Begrundelsen for, at sagen 
behandles på den lukkede dagsorden, skal fremgå af sagsbeskrivelsen.

Stk. 3. For at sikre enighed om dagsordenen, skal det første punkt på dagsordenen være et 
beslutningspunkt med teksten: ”Godkendelse af dagsorden”.

Stk. 4. Alle sager og emner, der drøftes under punktet ”Eventuelt” på dagsordenen bør i størst mulig 
udstrækning fremgå af det åbne referat. Hvis en drøftelse under punktet ”Eventuelt” medfører en 
beslutning, skal der udarbejdes et tillægsdagsordenspunkt, hvoraf beslutningen fremgår.

Stk. 5. For at sikre enighed om referatet, skal det sidste punkt på dagsordenen være et 
beslutningspunkt med teksten: ”Godkendelse af referat”.

Stk. 6. Der skal være størst mulig åbenhed i økonomiudvalgets referater. Referater fra lukkede punkter 

på dagsordenen, hvor der træffes endelig afgørelse i økonomiudvalget offentliggøres med mindre helt 
særlige forhold gør sig gældende.

§ 3. Er et medlem forhindret i at deltage i et møde, meddeler vedkommende borgmesteren dette inden 
mødets afholdelse. I beslutningsprotokollen anføres for hvert enkelt møde, hvilke medlemmer, der har 
været fraværende.

Digitale møder

§ 4
Fremsendelse af indkaldelse til digitale møder sker via det system, der stilles til rådighed af 
Aalborg Kommune til afholdelse af digitale møder.

Stk. 2. Borgmesteren kan vælge at ekstraordinære møder skal afvikles digitalt.

Stk.3 Medlemmers deltagelse i digitale møder er sidestillet med fysisk deltagelse jf. § 8. Deltagelse skal 
ske via det system, der stilles til rådighed af Aalborg Kommune. Medlemmer skal sikre, at de ved 
deltagelse i møder er i et lokale, hvor der ikke uvedkommende tilstede under møder.

Stk. 4 Såfremt et medlem ikke overholder stk. 3, skal forbindelsen til medlemmet afbrydes, og 
medlemmet anses som fraværende. Borgmesteren træffer beslutning herom.
Stk. 5. Digitale møder ledes af Borgmesteren. Digitale møder er mundtlige forhandlinger, og en hver 
form for meningstilkendegivelse skal ske mundtligt. Såfremt et medlem ønsker ordet, anvendes 
systemets chatfunktion eller lign.

Stk. 6 Borgmesteren kan tillade, at et eller flere medlemmer deltager digitalt i et møde, der afholdes 
fysisk. Tilladelse kan gives, såfremt medlemmet ellers ville være forhindret i at deltage med lovligt 
forfald jf. Kommunestyrelseslovens § 15, f.eks. af helbredsmæssige eller arbejdsmæssige årsager. 
Medlemmer der ønsker at deltage digitalt, skal senest 3 dage før mødet anmode om dette. 
Borgmesteren kan afvise en anmodning, såfremt det vurderes, at fysisk deltagelse er hensigtsmæssig 
f.eks. på grund af sagernes beskaffenhed, eller såfremt det ikke er muligt at understøtte et digitalt møde 
i mødelokalet.

Stk. 7 Såfremt det på grund af tekniske problemer ikke er muligt at skabe forbindelse til et eller flere 
medlemmer, anses medlemmerne som fraværende. Så vidt muligt forsøges tekniske problemer løst 
således, at der kan opnås forbindelse til medlemmerne. Forbindelse kan skabes via telefonisk kontakt.

Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse

§ 5. Hvis et medlem, senest kl. 9.00 8 dage før et ordinært møde afholdes, har indgivet skriftlig 
anmodning om behandling af en sag, sætter borgmesteren denne sag på dagsordenen for 
førstkommende møde.

§ 6. Forvaltningen beskriver sagerne i dagsordenen og forelægger forslag til afgørelse således, at der 
kan træffes afgørelse på baggrund af beskrivelsen. Borgmesteren drøfter i fornødent omfang 
dagsordenen med forvaltningens ledelse inden udsendelse og kan påføre sin erklæring.

§ 7. Borgmesteren foranlediger, at en dagsorden med fornødne bilag er tilgængelig for hvert af 
økonomiudvalget medlemmer i det elektroniske dagsordenssystem normalt 5 dage inden et ordinært 
møde.

Stk. 2. Når en sag er optaget på dagsordenen for et ordinært møde, er dagsordenspunktet med 
eventuelle bilag tilgængelige i det elektroniske dagsordenssystem. Dette gælder dog ikke dokumenter, 
der indeholder personoplysninger, jf. databeskyttelseslovgivningen.

Stk. 3. Dagsorden og referat fra økonomiudvalget møder gøres tilgængeligt for samtlige 
byrådsmedlemmer i det elektroniske dagsordensystem.

Stk. 4 Ved indkaldelse til ekstraordinært møde giver borgmesteren i videst muligt omfang 
medlemmerne underretning om de sager, der skal behandles på mødet.

Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse

§ 8. Økonomiudvalget er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 2. Borgmesteren, og i dennes forfald næstformanden, leder økonomiudvalgets møder og 
formulerer de punkter, der skal stemmes om.

Stk. 3. Ethvert medlem kan ved mødets begyndelse begære ordet til dagsordenen.

Stk. 4. Sagerne behandles på mødet i den rækkefølge, som borgmesteren bestemmer, og den i 
dagsordenen angivne rækkefølge kan fraviges. Det første punkt på dagsordenen skal dog være et 
beslutningspunkt med teksten: ”Godkendelse af dagsorden” og det sidste punkt på dagsordenen være 
et beslutningspunkt med teksten: ”Godkendelse af referat jf. § 2 stk. 3 og 5.

Stk. 5. En sag, der ikke har været optaget på dagsordenen, kan ikke behandles, medmindre der er 
enighed herom, eller sagen ikke tåler udsættelse.

Sagers fremsendelse til byråd

§ 9. Ved behandling af sager, hvor økonomiudvalget fremsender sagen til byrådet, beslutter 
økonomiudvalget, hvordan indstillingen formuleres ved fremsendelsen til byrådet.

Stk. 2. Et mindretal, der ikke har stemt for økonomiudvalget indstilling, har ret til at få medsendt en kort 
beskrivelse af det afvigende standpunkt og/eller den afvigende indstilling som vedkommende har stemt 
for. Beskrivelsen formuleres af mindretallet.

Inhabilitet

§ 10. Økonomiudvalget træffer beslutning om, hvorvidt et medlems interesse i en sag er af en sådan 
beskaffenhed, at vedkommende er udelukket fra at deltage i økonomiudvalgets forhandling og 
afstemning om sagen. I bekræftende fald skal den pågældende under forhandling og afstemning om 
sagen forlade lokalet, hvorimod vedkommende ikke er afskåret fra at deltage i økonomiudvalgets 
forhandling og afstemning om, hvorvidt vedkommende skal vige sit sæde under den pågældende sags 
behandling.

Stk. 2. Et medlem skal underrette borgmesteren inden mødet, hvis der foreligger forhold, der kan give 
anledning til tvivl om medlemmets habilitet. Underretning skal snarest muligt og fortrinsvis forinden 
mødet gives til borgmesteren.

Afstemning

§ 11. Alle beslutninger tages ved stemmeflerhed. Medlemmerne skal tilkendegive deres opfattelse både 
i forbindelse med afgørelser og indstillinger.

Stk. 2. Skønner borgmesteren, at en sags udfald er så utvivlsomt, at afstemning vil være overflødig, 
udtaler borgmesteren dette med angivelse af den opfattelse, borgmesteren har med hensyn til sagens 
afgørelse. Hvis intet medlem herefter forlanger afstemning, kan borgmesteren erklære sagen for afgjort 
i overensstemmelse med den afgivne opfattelse.

Beslutningsprotokol med videre

§ 12. Ethvert medlem af økonomiudvalget kan standse udførelsen af en beslutning ved på mødet til 
beslutningsprotokollen at erklære, at vedkommende ønsker sagen indbragt for byrådet.

Stk. 2. Økonomiudvalgets beslutninger indføres under møderne i beslutningsprotokollen af 
økonomiudvalgets sekretær. Borgmesteren tilkendegiver, hvad der skal indføres.

Stk. 3. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen. 
Medlemmet skal i så fald selv formulere tilføjelsen. Ved sager, der skal fremsendes til byrådet eller 
anden myndighed, kan ethvert medlem kræve, at modtageren samtidig gøres bekendt med indholdet af 
protokollen. Dersom det pågældende medlem ved sagens fremsendelse ønsker at ledsage denne med 
en begrundelse for sit standpunkt, skal vedkommende meddele dette til borgmesteren, der fastsætter 
en frist for aflevering af begrundelsen, som medlemmet selv skal formulere.

Stk. 4. Beslutningsprotokollen skal ved hvert mødes afslutning, efter at det tilførte er oplæst, 
underskrives af samtlige medlemmer, der har deltaget i mødet. Medlemmerne kan ikke under 
henvisning til deres stemmeafgivning eller andre grunde vægre sig ved at underskrive protokollen.

Stk. 5. Borgmesteren ekspederer økonomiudvalgets afgørelser

Andre deltagere

§ 1. Kommunaldirektøren og økonomiudvalgets sekretær deltager i økonomiudvalgets møder. 
Sekretæren udpeges af borgmesteren. 

Stk. 2. I det omfang økonomiudvalget finder det hensigtsmæssigt, kan andre kommunalt ansatte 
deltage i møderne eller under behandlingen af enkelte sager. Økonomiudvalget kan tilkalde andre 
personer, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning.

Spørgsmål vedrørende forretningsordenens forståelse

§ 14.
Ethvert medlem er forpligtet til foreløbig at rette sig efter borgmesterens afgørelse med hensyn til 
forståelsen af forretningsordenens bestemmelser, men spørgsmålet kan indbringes for 
økonomiudvalget på det næste møde.

I øvrigt

§ 15
Økonomiudvalget kan delegere beslutningskompetence til borgmesteren og til forvaltningen.

Ikrafttrædelse

§ 16
Denne forretningsorden træder i kraft den 7. januar 2026
Vedtaget af økonomiudvalget 7. januar 2026.