Få hjælp af databeskyttelsesrådgiveren
Få rådgivning om dine rettigheder, når kommunen registrerer og behandler dine personoplysninger. Læs om hvordan databeskyttelsesrådgiveren kan hjælpe dig.
Hvordan kan databeskyttelsesrådgiveren hjælpe?
Databeskyttelsesrådgiveren kan rådgive dig nærmere om dine rettigheder, når vi i Aalborg Kommune registrerer og behandler dine personoplysninger.
Du har ret til at anmode om
- indsigt i de personoplysninger, der er registreret om dig,
- at få berigtiget de personoplysninger, der er registreret om dig,
- at få slettet de personoplysninger, der er registreret om dig,
- at få begrænset behandlingen af de personoplysninger, der er registreret om dig,
- indsigelse imod de personoplysninger, der er registreret om dig,
- at dine personoplysninger ikke må være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling,
Det er dog den enkelte sagsbehandler i kommunen, der udøver rettighederne, men i tilfælde af at sagsbehandlingen kører fast, har du mulighed for at henvende dig til databeskyttelsesrådgiveren.
Du kan også kontakte databeskyttelsesrådgiveren, hvis du er i tvivl om, hvorvidt kommunen håndterer dine personoplysninger korrekt.
Aalborg Kommune har oplysningspligt. Det vil sige, at vi på eget initiativ har pligt til at give dig en række oplysninger, når vi indsamler personoplysninger om dig.
En databeskyttelsesrådgiver kaldes også ofte for en DPO, som oversat fra engelsk står for 'Data Protection Officer'.