Jeg er blevet krænket på nettet
Har du oplevet noget ubehageligt eller krænkende på nettet, er det vigtigt, at du taler med en omkring dig. Du kan også få hjælp hos SSP.
Del din oplevelse
Det er selvfølgelig altid vigtigt at tænke over, hvad du laver på nettet. Men nogle gange kan du alligevel komme ud for noget, der ikke føles rigtigt.
Hvis du har oplevet at blive krænket, afpresset eller har været ude for andre ubehagelige oplevelser på nettet, er det vigtigt, at du taler med en tæt på dig. Det kan for eksempel være en forælder, din lærer eller pædagog eller en anden, som du kender godt. Du kan også altid kontakte os hos SSP - vi er klar til at lytte.
Gode huskeregler, når du er på nettet
For at undgå trælse oplevelser på nettet er det en god idé at huske det her:
- Hvis du oplever noget ubehageligt, er det vigtigt, at du taler med en om det
- Del aldrig personlige oplysninger med personer eller på sider, du ikke har tillid til
- Læg ikke billeder ud af andre uden tilladelse
- Pas på, hvis du chatter med fremmede
- Vær forsigtig og brug din sunde fornuft
- Vær opmærksom på, hvordan du skriver, da andre kan opfatte det anderledes end dig selv