Trafikregulering

Fodgængerovergange anlægges fortrinsvist i forbindelse med signalregulerede kryds.

Fritliggende fodgængerfelter, det vil sige fodgængerfelter uden et helleanlæg eller lignende, etableres generelt ikke i kommunen. Årsagen er, at disse typer fodgængerfelter i værste fald forværrer trafiksikkerheden ved at skabe falsk tryghed. Den falske tryghed opstår ved, at fodgængeren ifølge færdselsloven har fortrinsret på disse felter, men at feltet ikke respekteres af bilisterne.

Se video om reglerne, når du krydser et signalreguleret kryds

Gennemkørende trafik afvikles mest hensigtsmæssig på det overordnede vejnet. 

En vej lukkes yderst sjældent for gennemkørende trafik eller lastbiltrafik. Når en vej lukkes for gennemkørende trafik, flyttes trafikken blot til en anden vej, og det er ud fra en overordnet betragtning ikke hensigtsmæssigt.

At flytte trafikken eksempelvis fra en villavej er desuden forbundet med en række problemstillinger:

• Et gennemkørselsforbud kan etableres ved skiltning, men erfaringerne viser, at skiltningen reelt ikke respekteres. 
• For at etablere en fysisk vejlukning med kantsten skal der være areal til at renovationsvæsenet og andre kan vende for enden af vejen. Vendepladsen fylder mere end den almindelige vej, hvorfor der må inddrages areal hertil. Dette areal vil typisk tages fra grundejerne i enden af vejen. Det er samtidig dyrt at etablere vendepladsen.

Trafikken i byområderne reguleres med signalanlæg, hvor det ud fra trafikale vurderinger og beregninger i forhold til trafiksikkerhed, kødannelser og ventetid skønnes nødvendigt. De økonomiske rammer, der foreligger, er også en væsentlig parameter.

Grøn bølge og grøntid

Tiden fra et signal påbegynder grønt til samme signal påbegynder grønt næste gang kaldes en omløbstid. Fordelingen af grøntid til de forskellige biltrafikstrømme sker på baggrund af trafikmængder og trafiksikkerhedshensyn. Ofte er der dog også andre vigtige hensyn til trafikafviklingen, som for eksempel optimering af kapacitet, reduktion af køproblemer og forbedring af trafiksikkerhed, der betyder at en grøn bølge mellem krydsene ikke fungerer optimalt, eller kun fungerer godt i den ene retning. Derfor arbejder vi også løbende på at forbedre trafikstyringen i de enkelte kryds, så trafikafviklingen bliver bedst mulig for de fleste med størst mulig trafiksikkerhed, mindst mulige kødannelser, og færrest mulige stop for rødt.

Der findes en række forskellige former for trafikstyring, og de nyeste intelligente AI baserede trafikstyringsformer tilpasser sig løbende variationer i trafikken med henblik på hele tiden at udnytte kapaciteten i krydsene bedst muligt. 

Svingpile

Svingpile etableres kun, hvor de er påkrævede for at afvikle trafikken.

Selvom der i et signalanlæg er en svingpil for en bestemt retning, kan der være tidspunkter i løbet af døgnet, hvor pilen ikke aktiveres, fordi det enten ikke er muligt af hensyn til den samlede kapacitet i krydset eller fordi der ikke er behov for pilen - for eksempel midt på dagen eller om natten.

Styringsformer i signalanlæg

Signalanlæggene styres på forskellig måde:

Tidsstyrede, samordnede anlæg

De tidsstyrede, samordnede anlæg kan køre efter helt faste grøntider, som er tilpasset grøntiderne i naboanlæg, så der kan skabes en såkaldt grøn bølge krydsene imellem. Der kan også være en vis grad af trafikstyring inden for de rammer samordningen giver. En velfungerende samordning mellem krydsene er ofte svær at opnå, da der kan være mange andre hensyn at tage i krydsene, end grøn bølge i én retning – for eksempel kan trafiksikkerhed, fremkommelighed for den bløde og den kollektive trafik eller kødannelser fra sideretningerne gøre, at en grøn bølge ikke kan opretholdes. Er krydsene på en strækning af forskellig størrelse, hvis der er stor forskel på trafikintensiteten i krydsene eller hvis den retning man gerne vil give grøn bølge krydses af en anden retning med grøn bølge, giver det ligeledes udfordringer i forhold til lave en velfungerende grøn bølge.

Trafikstyrede anlæg

De trafikstyrede anlæg fungerer ved, at trafik, som ankommer til anlægget, anmoder om grønt lys ved påvirkning af spoler i asfalten, ved detektering af radarer eller kameraer, eller ved anmeldelse på trykknapper.

Derudover kan trafikstyringen for eksempel bestå i at grøntider udmåles ved registrering af kølængder.

Når der ingen trafik er i krydset kan signalanlægget være enten i såkaldt rød hvilestilling, hvor der er rødt i alle retninger, eller i såkaldt præferencestilling, hvor den overordnede vej har grønt lys indtil trafik fra en sidevej registreres via en detektor og hermed medfører signalskift. 

I nogle store kryds eller på udvalgte strækninger - for eksempel Østre Allé, er der anvendt avancerede styringsformer, hvor signalerne ved hjælp af radarer hurtigt kan tilpasse sig den aktuelle trafik. Hermed kan trafikafviklingen optimeres og kødannelser begrænses. På Østre Allé er der etableret et adaptivt system, kaldet Smart Corridor, der løbende tilpasser den grønne bølge efter trafikken på strækningen.

Lydsignal i signalregulerede kryds

Ønske om lydsignaler i signalregulerede kryds kan meddeles direkte til Projekter og Koordinering i Teknik og Miljø, til "Dansk Blindesamfund" eller til øvrige organisationer. De indkomne ønsker vil efterfølgende blive prioriteret ud fra en vurdering af, hvor behovet er størst, og inden for de tilgængelige midler.

Fejl/detektorer

Hvis en detektor (for eksempel en spole i kørebanen eller en radar) er gået i stykker eller trænger til justering, kan det påvirke anlæggets funktion, og du kan komme til at holde for rødt i længere tid end normalt.

Det er ofte cyklister, der kommer ud for dette problem, fordi cyklister er vanskeligere at detektere. Opfører et signalanlæg sig pludseligt anderledes, end det plejer, eller har du i øvrigt mistanke om fejl i et signalanlæg, kan du enten give et tip om fejlen via "Tip Kommunen" eller skrive til Projekter og Koordinering.

Send os et tip

Busprioritering

På Plusbusruten gennem Aalborg har vi 29 signalanlæg med et busprioriteringssystem, der prioriterer Plusbussen og i et vist omfang også de øvrige busruter. Busprioriteringssystemet reducerer Plusbussens køretid gennem byen med op til 10 minutter.

Det er muligt fra lokal side selv at finansiere anlæggelse af en trafiksanering på lokalveje i boligområder, hvor der ud fra politiets uheldsregistrering - ikke kan konstateres at være trafiksikkerhedsproblemer.

Procedure

Proceduren for beboerfinansierede trafiksaneringer indebærer, at der skal foreligge tilkendegivelse fra beboerne langs vejen om, at de er interesserede i foranstaltningen, og om de er villige til at afholde anlægsudgifterne. Et almindeligt vejbump koster cirka 30.000 kroner at anlægge.

Teknik og Miljø vil herefter være behjælpelig med udarbejdelse af skitseprojekt, beregning af prisoverslag og indhentning af samtykke hos politiet. Politi og Vejmyndighed skal godkende projektet. Efter fremlæggelse af skitseprojektet til gennemsyn ved beboerne, vurderer Teknik og Miljø kommentarer og indsigelser. Herefter kan der udarbejdes et detailprojekt, der bringes til udførelse efter de nødvendige godkendelser og indbetaling af beløb.

Borgermøde - underskriftindsamling

Grundejerforeningen eller initiativgruppen fremskaffer dokumentation for, at der blandt de berørte lodsejere langs den aktuelle strækning er interesse for en trafiksanering - og hvilken type.

Fremgangsmåden kan være ved afholdelse af et borgermøde eller ved indsamling af underskrifter. Grundejerne skal informeres om, at der er tale om egenfinansiering af projektet.

Såfremt projektet finansieres af grundejerforeningens midler skal der foreligge dokumentation herfor eventuelt ved fremsendelse af referat fra grundejerforeningens generalforsamling.

Principskitse

Grundejerne udarbejder en principskitse til præsentation af ideen til den påtænkte trafiksanering med angivelse af ønsket hastighedsniveau.

Underskrivere

Af de samlede underskrifter skal fremgå adresserne på underskriverne. Det vil fremme det efterfølgende arbejde, hvis det samtidigt er anført, hvor meget hver enkelt grundejer er villig til at betale for trafiksaneringen.

Borgermøde

Grundejerforeningen eller initiativtagerne indkalder og forestår afholdelsen af et eventuelt borgermøde. Såfremt det ønskes, vil repræsentanter fra Aalborg Kommune gerne deltage i et sådan møde.

Skitseprojekt – prisoverslag

Skitseprojekt fremlægges til gennemsyn for grundejere. Kommunen udsender spørgeskema til grundejerne, hvor de kan angive, om de er for eller imod eller neutrale med hensyn til gennemførelse af trafiksaneringen.

Tidsfrister (høringsperiode)

Indsigelser til projektet skal fremsendes skriftligt inden 4 uger.

Beslutning om udførelse

Efter ovennævnte høring vurderes de indkomne svar, og Aalborg Kommune (vejbestyrelsen) træffer afgørelse om eventuel gennemførelse af trafiksaneringen.

Detailprojekt

Besluttes det at gennemføre trafiksaneringen, udfører Teknik og Miljø (Projekteringsafdelingen) detailprojekt og indhenter fornødne godkendelser og samtykke fra politiet med flere. Omkostningerne til projektering afholdes af Aalborg Kommune.

Betaling

Grundejerbeløb indbetales. Indbetalingen dækker udgifterne til anlægsarbejdets udførelse.

Projektets udførelse

Anlægsarbejdet udføres. Udførelsen varetages af Aalborg Kommune efter de normale forskrifter for offentlig bygge- og anlægsvirksomhed (vejarbejder).

Såfremt Grundejerforeningen selv vil varetage projektets udførelse er det en forudsætning, at anlægsarbejdet udføres af en autoriseret entreprenør under tilsyn fra Aalborg Kommunes Driftsafdeling.