Renholdelse af veje

Renholdelse af offentlige veje og stier foretages af kommunen. Ligger din ejendom ud til en offentlig vej eller sti, har du pligt til at gøre rent.

Renholdelsespligt

Uden for byer og bymæssige bebyggelser omfatter kommunens renholdelsespligt - bortset fra parkerings- og rastepladser og lignende - kun den renholdelse, der er nødvendig for færdselssikkerheden.

Aalborg Kommune fejer og foretager i et vist omfang ukrudtsbekæmpelse af offentlige veje, stier og pladser. Herudover tømmer Aalborg Kommune affaldskurve, der er opstillet på offentlige steder. Aalborg Kommune klipper, renholder og fjerner ukrudt i rabatterne langs de offentlige veje og stier.

Langt den største del af de fortove, der er i Aalborg Kommune, er det grundejernes pligt at renholde.

Aalborg Byråd har vedtaget, at der ikke må anvendes sprøjtegifte til at bekæmpe ukrudt på fortovene.

Hvis du vil vide mere

Det med småt