Limfjordsbroen
Limfjordsbroen, der forbinder Aalborg og Nørresundby, drives af Vejdirektoratet.
Fakta om broen
Broen er åben for gående og kørende færdsel hele døgnet undtagen på tider, hvor gennemsejling finder sted, eller hvor reparationsarbejder efter broudvalgets skøn nødvendiggør midlertidig afspærring af broen.
Broen er en fast bro med et bevægeligt parti. Gennemsejlingens frie bredde er 30 meter, den frie højde fra daglig vande til underkant af broens dragere er i de faste brofag fra cirka 4,4 meter til cirka 8,2 meter og i klapbroen cirka 9,50 meter.
Bestemmelser
- Alle fritidsfartøjer, der er udstyret med motor, skal benytte motoren ved gennemsejling.
- Skibe under 30 meter, der ønsker at passere broen, skal befinde sig i venteposition mellem 100 og 400 meter henholdsvis vest og øst for broen.
- Skibe, der kan passere den lukkede bro eksempelvis ved at lægge masten ned, kan ikke forlange broen åbnet.
- Når hensynet til trafikken kræver det, kan brovagten nægte fritidsfartøjer gennemsejling.
Brovagtens åbningstider
- 1. maj til 30. september klokken 5.00 - 21.00. Sidste gennemsejling er klokken 20.50
- 1. oktober til 30. april kl. 6.00 - 19.00. Sidste gennemsejling er klokken 18.50
Spærretid
Spærretid mandag, tirsdag, onsdag og torsdag:
- klokken 6.40 - 7.10
- klokken 7.40 - 8.10
- klokken 15.30 - 16.30
Spærretid fredag:
- klokken 6.40 - 7.10
- klokken 7.40 - 8.10
- klokken 14.30 - 15.30
Gennemsejling
Gennemsejling vil for fritidsfartøjer finde sted 1 gang i timen (klokken hel):
- Inden for broens åbningstid
- Om morgenen efter spærretid på hverdage
- Om aften sidste åbning:
- 1. maj til 30. september klokken 20.50.
- 1. oktober til 30. april klokken 18.50.
På den østlige og vestlige side på broens signalmast er placeret en tavle, som viser tidspunktet for den næste broåbning.
Kommunikation
Skibe under 30 meter, der ønsker broåbning, kan kontakte brovagten på VHF-kanal 16 eller telefon 98 12 00 35.