Frokost i Skelhuset

Dagcentre

Et forløb i et dagcenter kan øge livskvaliteten betragteligt hos mennesker med en demenssygdom. Dét at have en god dag og møde andre mennesker giver øget trivsel og reducerer følelsen af ensomhed.

Se hvordan dagcentre hjælper mennesker med demens og pårørende

Formål

At komme ud i verden, lidt hjemmefra og fylde lidt oplevelser i rygsækken er både godt i nuet men det giver også oplevelser at dele og tale om med pårørende og familie, når du kommer hjem. Et dagcenter kan ligeledes fungere som aflastning for ægtefælle eller samlever. 

På et dagcenter bliver borgerne mødt med både omsorg, interesse og inklusion. Her prøver vi at arrangere aktiviteter med udgangspunkt i hvad hver enkelt borger interesserer sig for og har behov for.

For nogle er det at gå ture og se og tale om naturen, dyr og planter og herigennem også arbejde med sprog og kommunikation. For andre er det måske at lægge puslespil og derigennem træne færdigheder som koordinering og finmotorik.

Målgruppe

Mennesker med demens i moderat til svær grad.

Åbningstider

Der er flere forskellige dagcentre fordelt i Aalborg Kommune. De har åbent i dagtimerne. Aalborg Kommune tilbyder også et dagcenter, hvor du har mulighed for at komme om aftenen.

Indhold

Indholdet på et dagcenter tager udgangspunkt i almindelige dagligdagsaktiviteter, socialt samvær samt fysisk og kognitiv stimulation i trygge omgivelser.

Opstart

Hvis du vil starte på dagcenter, skal du kontakte din demenssygeplejerske.