Aalborg Genoptræning
Du bliver kontaktet af Aalborg Kommune og får tilbudt genoptræning, hvis du har været på sygehus og har fået en genoptræningsplan.
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Vi kontakter dig
Når Aalborg Kommune har modtaget din genoptræningsplan fra sygehuset, modtager du et brev fra os i Digital Post.
Herefter kontakter vi dig for at aftale dato, tid og sted for en indledende samtale.
Du bliver tilbudt en træningstid inden for 7 kalenderdage.
Indledende samtale
Din genoptræning starter med en indledende samtale, undersøgelse og vurdering af en ergo- eller fysioterapeut. Pårørende er velkomne til at deltage. Sammen finder vi ud af, om du skal have individuel træning eller træning på hold.
Opstart
Når du kommer til træning, er det en fordel at have tøj på, som du kan bevæge dig i.
Der er mulighed for at klæde om i alle træningscentre, og enkelte steder er der også mulighed for bad.
Vis hensyn ved at undgå brug af parfume og spray i omklædningsrummet.Medbring til træning
- Træningssko.
- Et lille håndklæde.
- Vandflaske.
Kørsel og afbud
Du kan søge om kørsel, hvis du ikke kan transportere dig selv til samtale eller til genoptræning,
Kontakt Visitationen Genoptræning vedrørende kørsel på telefon 99 82 34 10 alle hverdage klokken 9.00-13.00.
Vær opmærksom på, at der går 3 dage fra bestilling til opstart af kørslen.Afbestil kørsel
Hvis du ikke får brug for kørsel, skal du hurtigst muligt afbestille den ved Kørselskontoret på telefon 99 31 19 80.
Meld afbud til genoptræning
Hvis du får brug for at melde afbud, skal du ringe til Aalborg Genoptræning på telefon 99 31 49 85.
Den rette genoptræning til dig
I Aalborg Genoptræning er ergoterapeuterne og fysioterapeuterne specialiseret inden for genoptræning:
- Ved blodprop, hjerneblødning, demens, schlerose eller parkinson
- Ved kræft, faldtendens, lunge- eller hjertesygdom
- Ved led-, knogle- eller muskelskader
- Ved ryglidelser, gigt, bindevævs-, muskel- eller skeletsygdomme
- På en midlertidig plads
- Ved medfødt eller erhvervet hjerneskade og du er tilknyttet et bo- eller dagtilbud



