
Har du smerter i ryg, nakke eller kroppen?
Få gratis hjælp til at forstå og håndtere dine smerter, før de udvikler sig.
Få et tilbud, der passer til dine behov
Formålet med tilbuddet er, at støtte dig i at leve et aktivt liv med færrest mulige smerter og give dig redskaber til at forebygge, at det bliver værre.
Tilbuddet omfatter:
- Viden om ryggen og kroppen
- Smertehåndtering
- Råd om træning og hensigtsmæssige bevægemønstre
- Vejledning i ergonomi og forebyggelse af overbelastning
Hvem kan deltage?
Alle borgere i Aalborg Kommune kan kontakte Center for Sundhedsfremme direkte.
Praktiserende læger og Jobcenter Aalborg kan henvise til tilbuddet.
Borgere med behov for egentlig behandlingsforløb, for eksempel GLA:D ryg eller genoptræning, vil blive henvist til egen læge eller fysioterapeut.
Kontakt Center for Sundhedsfremme for at høre mere eller for at aftale en tid.