
Visiteret kørsel til børn og unge
Hvis dit barn har brug for kørsel til daginstitution, skole eller andet, kan det bevilges efter en konkret, individuel vurdering. Se, hvem du skal kontakte for at få en bevilling. Se, hvordan du modtager køreplan. Bestil feriekørsel ved kørselsbevilling i ferier.
Sådan får du kørsel til dit barn
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Få bevilget kørsel
- Kontakt den specialklasse eller specialskole, hvor dit barn er indskrevet. Skolen fremsender sin vurdering til PPR som beslutter, hvordan dit barns kørselsbehov kan imødekommes. Du bliver kontaktet af PPR.
Til og fra specialbørnehave, DUS, aflastning og fritidstilbud:
- Rådgiver i Specialgruppen på telefon 99 31 27 55 eller
- Rådgiver i Familiegruppen i det område, hvor I bor på telefon: 99 31 33 33.
Opstart af kørsel
Når dit barn er blevet bevilget kørsel, får Kørselskontoret en kopi af bevillingen.
Vi tilrettelægger kørslen ud fra bevillingen. Der vil som udgangspunkt være op til 5 hverdages ekspeditionstid for at sætte kørslen i gang.
Du modtager køreplanen før opstart via Digital Post.
Kørselskontoret arrangerer kun kørsel mellem de adresser, der er angivet i bevillingen.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål om den aktuelle planlægning.