Støtte ved alvorlige sociale problemer

Kontaktpædagog

En kontaktpædagog kan være tilknyttet barnet og familien i mere eller mindre grad alt efter behov. Kontaktpædagogen kan rådgive i det daglige og være barnets støtte i forskellige situationer.

Støtte i hjemmet

Støtte i hjemmet kan for eksempel være, at du får hjælp til at strukturere hverdagen, så dit barn fungerer bedst muligt eller at du får hjælp til at få dit barn afsted i skole eller lignende. Støtten kan være alt fra en gang om ugen til flere timer dagligt alt efter, hvad behovet er.

Familiebehandling

Her får du og din familie hjælp til at forstå dit barns udfordringer, få redskaber til at få familielivet til at køre bedre og generelt bliver klædt på til at kunne strukturere hverdagen, så alle trives bedst muligt.

Støtteophold

Der kan være mange årsager til, at et barn har brug for et støtteophold. Det kan være, at det er for svært at være hjemme hele tiden, så barnet har behov for et pusterum.

Det er din ungerådgiver hos Familiegruppen, der sammen med dig og dit barn, prøver at finde ud af, hvordan du og din familie har det. Ungerådgiveren vil også finde ud af, om der er noget du og din familie har brug for hjælp til. Ungerådgiveren vil inddrage jer og tale med dig og dit barn. Måske også med andre voksne, der kender jer. Hvis du har brug for hjælp, vil ungerådgiveren også prøve at finde ud af, hvilken slags hjælp det kan være.

Screening, afdækning eller en børnefaglig undersøgelse

Hvis en ungerådgiver skal finde ud af, hvordan dit barn har det, begynder rådgiveren med at lave en ”screening”. Det er en slags tjek, hvor rådgiveren prøver at finde ud af, om der er noget, der skal undersøges mere. Det kan være, at sagen slutter efter en screening. Måske har rådgiveren nu fundet ud af, hvordan I kan få hjælp. Det kan også være, at ungerådgiveren sammen med dig og dit barn har fundet ud af, at I selv kan løse det, der er svært.

Hvis der er brug for at finde ud af lidt mere om, hvad der er svært for dig eller dit barn, laver ungerådgiveren en afdækning for at finde ud af hvad grunden er til, at et barn eller en ung ikke har det godt. I en afdækning vil rådgiveren tale mere med dit barn og dig for at forstå hvad der kan være svært. Rådgiveren taler også med flere af de voksne der kender dit barn, og måske holder ungerådgiveren et netværksmøde.

Hvis der er brug for at undersøge endnu mere om, hvordan dit barn har det, laver ungerådgiveren en børnefaglig undersøgelse. Målet med undersøgelsen er at få skabt et bedre overblik over, hvad der fungerer godt I dit og din families liv, og hvad der er svært. På den måde skal rådgiveren finde ud af, hvordan kommune bedst kan hjælpe dig og dit barn og om I har brug for en støttende indsats.

Du kan læse mere om screening, afdækning og den børnefaglige undersøgelse på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside.

Når et barn eller en ung har en sag i kommunen, bliver der nogle gange lavet en plan for, hvad der skal ske. Meningen med planen er at sikre, at barnet og den unge ved, hvad der skal ske. Og hvem der skal hjælpe med det.

Planen skal også fortælle, hvad barnet eller den unge selv ønsker at få hjælp til. I planen kan man altid se, hvilke aftaler der er blevet lavet.

Hvis der skal laves en plan, skal barnet eller den unge være med til at lave den.

Du og dit barn har ret til at tage en bisidder med til møderne med Familiegruppen. Det kan for eksempel være en ven, et familiemedlem, en pædagog eller en anden, som I har tillid til.

En bisidder er en støtte for dig og kan være med til at hjælpe med at stille relevante spørgsmål, huske hvad der bliver talt om og besluttet på mødet eller lignende.

Hvis du og din familie ikke taler dansk, har I ret til gratis tolkebistand.

Børn og unge skal høres som led i sagsbehandlingen. Inden kommunen afgør om et barn eller en ung skal have en støttende indsats, skal barnet som udgangspunkt inviteres til en samtale. Samtalen skal afdække barnets eller den unges holdning til den beslutning som kommunen påtænker at træffe.

Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler for det.

Fra barnet er 10 år har barnet såkaldt partsstatus og kan få en bisidder med til samtaler.

På Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside kan du læse mere om sagsbehandling

Du kan klage over en afgørelse til Job og Velfærd i Aalborg Kommune. Det kan du gøre skrifteligt, personligt eller telefonisk. Vi beder dig, om at henvende dig til det kontor, som har truffet afgørelsen.

• Du har ret til en skriftlig afgørelse, som skal være begrundet. Det vil sige, at i afgørelsen skal der står, hvad der er lagt vægt på, og der skal være henvisning til paragraffer i loven. Med afgørelsen følger også en vejledning til, hvordan du kan anke afgørelsen.
• Du har ret til at kommentere på oplysninger, inden der træffes en afgørelse.
• Du har ret til at se papirerne i dit barns sag – både under behandlingen og efter, der er truffet en afgørelse. Hvis du ønsker aktindsigt, har familiegruppen 7 hverdage til at behandle jeres ansøgning.

Vi skal modtage klagen seneste 4 uger efter du har modtaget afgørelsen.

Forældremyndighedens indehaver og et barn eller en ung, der er fyldt 12 år, kan klage over børn- og ungeudvalgets afgørelse om tvangsanbringelse til Ankestyrelsen.

Læs om klageadgang på Ankestyrelsens hjemmeside

Læs typiske spørgsmål og svar om klagesager