Fysiske og motoriske udfordringer
Har dit barn 6-18 år udfordringer med sanser og motorik, kan du ringe anonymt til en ergo- eller fysioterapeut hos PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
Hvem kan kontakte os?
Du er forælder til et barn på mellem 6-18 år.
Det kan være dit barn har problemer med:
- at sove
- ikke kan sidde stille/er urolig
- har svært ved spisesituationer
- at det ikke kan deltage i idræt, leg eller frikvarter på lige fod med jævnaldrende
- 2.
Hvad kan du få hjælp til?
Du kan få rådgivning og vejledning om kropslige og/eller sansemæssige problemstillinger, som dit barn oplever.
- 3.
Hvad skal du gøre?
Ring til os i telefontiden.
Det vil være skiftevis ergo- og fysioterapeuter, der besvarer telefonen. Du kan få rådgivning og vejledning om kropslige og/eller sansemæssige problemstillinger, som dit barn oplever.
Du må gerne ringe, hvis du har en kompleks problemstilling. Vi kan hjælpe med, om dit barn skal henvises til andre indsatser eksempelvis til en åben konsultation eller til en fysisk vurdering i ergo- og fysioterapeutisk team.
- 4.
Hvad sker der?
Gennem telefonsamtalen kan ergo- eller fysioterapeuten i samarbejde med dig vurdere, om det vil hjælpe dit barn, at I sætter gang i en indsats. Det kan være:
- Samtale omkring jeres behov
- Eventuel observation og/eller undersøgelse af dit barn
- Rådgivning og vejledning til jer som forældre
- Rådgivning og vejledning til fagpersoner nær dit barn
- Opfølgning på indsatsen
Såfremt ergo- eller fysioterapeuten vurderer det nødvendigt, kan dit barn også henvises til:
- Holdtræning
- Individuel træning
Hvem er vi i PPR?
PPR er en afdeling i Børn og Unge, hvor der er ansat forskellige faggrupper, som alle har særlig viden om børns generelle udvikling og om specifikke vanskeligheder i forhold til læring og trivsel.
De fagpersoner, der arbejder ved PPR er for eksempel:
- psykologer
- specialpædagogiske konsulenter
- pædagogiske konsulenter
- logopæder (talepædagoger)
- fysioterapeuter
- ergoterapeuter
Daginstitutioner og skoler har mulighed for at inddrage PPR i forhold til faglig sparring og vejledning. PPR understøtter den hjælp dit barn får i institutionen og på skolen. Du kan også selv henvende dig til PPR.