
Vuggestue
Vuggestue er for børn i alderen 0-2 år. Hverdagen er indrettet til de helt små og er præget af genkendelighed og fast struktur, hvor børnene kan lege og føle sig trygge.
Har du ikke MitID, eller har du brug for hjælp til selvbetjening, så kontakt Pladsanvisningen.
Når dit barn skal starte i vuggestue
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
Find vuggestuen tættest på dit hjem
- Find vuggestuerne i dit område ved at logge ind med MitID på den digitale Pladsanvisning.
- Start ansøgningen om en plads.
- Under trin 2 'Vælg ønsker', kan du få vist institutioner tæt på dig. Du kan sagtens kigge, hvilke institutioner der er, uden at færdiggøre ansøgningen.
- Under fanen 'Hvem er vi' er der link til vuggestuens egen hjemmeside. Her finder du meget mere information om den specifikke vuggestue, som du er interesseret i.
- 2.
Pris
Vil du vide mere om:
- Betaling og priser
- Søskendefortrinsret og arveret
- Søskenderabat
- Økonomisk friplads
- Udmeldelse
- 3.
Åbningstider og lukkedage
I Aalborg Kommune åbner enkelte institutioner klokken 06.00 og andre har åbent til klokken 17.15.
Find information om den enkelte vuggestues åbningstid på deres hjemmeside.
Vuggestuen holder lukket på følgende dage:
- Den 5. juni fra klokken 12.00 (Grundlovsdag)
- Den 24. december (Juleaftensdag)
Ferielukket og fællespasning
Når vuggestuen holder ferielukket, vil det i god tid blive meldt ud via Aula. Du vil altid blive tilbudt at få dit barn passet i en nærliggende institution også kaldet fællespasning.
Der kan arrangeres fællespasning på dage eller i uger, hvor der typisk er lavt fremmøde som eksempelvis i sommerferieperioden, dagene op til påske, dagen efter Kristi Himmelfart eller imellem jul og nytår. Hvis minimum 55 % af børnene ikke har brug for pasning på dagen, kan vuggestuen holde lukket.
- 4.
Madordning
Alle vuggestuer tilbyder formiddags- og eftermiddagsmad, mens det er op til forældrerådet, om vuggestuen skal have madordning til frokost. Hvis vuggestuen vælger madordning, vil det typisk være egenproduktion, hvor en kostfaglig ansat sørger for, at børnene får sund og varieret mad hver dag.
Prisen for madordning er indregnet i den samlede pris for vuggestue.
En stor del af maden er økologisk. Kommunen har et mål om, at alle vuggestuer har Sølvmærket i økologi, hvilket betyder, at 60-90 % af maden er økologisk.
Børnene får serveret:
- Formiddagsmad, der kan består af grød, rugbrød og lidt frugt
- Middagsmad, der ofte består af en varm ret
- Eftermiddagsmad, der ofte består af brød og frugt
Hvis dit barn bliver afleveret tidligt, kan det spise morgenmad i vuggestuen.
Læs om sølvmærket i økologi på Fødevarestyrelsens hjemmeside
- 5.
Forældresamarbejde
I Aalborg Kommune er forældresamarbejde og forældreinddragelse en naturlig del af arbejdet i vuggestuerne.
Det er vigtigt for vuggestuen, at der er et godt samarbejde mellem forældre og personale. Det skaber en ekstra tryghed, når du skal aflevere dit barn.
En del af samarbejdet består af:
- At dit barn oftest bliver tildelt en kontaktpædagog, som vil være den, du altid kan komme til, hvis du har noget på hjertet.
- En opstartssamtale mellem dig og kontaktpædagogen, inden eller lige efter dit barn starter i vuggestuen.
- Et tilbud om dialogmøde med relevante tværfaglige samarbejdspartnere, hvis der er grund til at tale om dit barns trivsel.
Læs om Opsporingsmodellen - en model for tidlig opsporing
Forældreinddragelse
I alle vuggestuer er der et forældreråd, som du kan blive valgt ind i, hvis du stiller op. Fordelen ved at være med er, at du kan være med til at sikre, at det daglige arbejde i vuggestuen afspejler, hvad der er vigtigt for dig i forhold til dit barn.
Forældrerådet kan blandt andet være med til at:
- Ansætte pædagoger
- Planlægge sociale arrangementer i vuggestuen
- Sætte de overordnede rammer for, hvad pædagogerne skal arbejde med
Læs mere om rammerne for bestyrelsens arbejde i 'Håndbog for dagtilbudsbestyrelser og forældreråd'