
Landsbyordning
En landsbyordning består af både børnehave, skole og DUS. Sebber, Ellidshøj og Bislev Landsbyordning har også en vuggestue.
Har du ikke MitID, eller har du brug for hjælp til selvbetjening, så kontakt Pladsanvisningen.
Når dit barn skal starte i en landsbyordning
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
Find landsbyordning
1) Find vuggestuen eller børnehaven fra landsbyordningerne ved at logge ind med MitID på den digitale Pladsanvisning.
2) Start ansøgningen om en plads.
3) Under trin 2 'Vælg ønsker', kan du få vist institutioner tæt på dig. Du kan sagtens kigge, hvilke institutioner der er, uden at færdiggøre ansøgningen.
- 2.
Tjek hjemmeside
I Aalborg Kommune er der 10 landsbyordninger. Du kan også følge landsbyordninger på deres facebooksider.
Find den enkelte landsbyordning og link til deres hjemmeside:
- Bislev Skole, Børnehave & Vuggestue
- Landsbyordningen Duetten (Gistrup og Vaarst/Fjellerad)
- Tylstrup Skole og landsbyordning (Børnehaven Duslingen)
- Ellidshøj Skole og landsbyordning (Ellidshøj Børnehave og Vuggestue)
- Landsbyordningen Grindsted Skole (Børnehaven Mellegaard)
- Hou Skole og landsbyordning (Børnehaven Havhuset)
- Nørholm Skole og landsbyordning (Børnehaven Fidusen)
- Nøvling Skole og landsbyordning (Nøvling Børnehave)
- Sebber Skole og landsbyordning (Børnehave og Vuggestue Regnbuen)
- Ulsted Skole og Landsbyordning (Børnehaven Ulvereden)
- Bislev Skole, Børnehave & Vuggestue
- 3.
Åbningstider
Åbningstiderne er fra klokken 6.30-17.00 alle hverdage.
Enkelte landsbyordninger har tidligere åben- og lukketider. Kontakt den enkelte landsbyordning for at høre nærmere om åbningstiderne.
Lukkedage
Landsbyordningerne holder lukket i 3. og 4. uge af skolernes sommerferie.
Derudover kan landsbyordningen holde lukket på dage, hvor der er et minimum af behov for pasning. Har dit barn behov for pasning en dag, hvor landsbyordningen holder lukket, bliver I tilbudt pasning et andet sted.
Lukkedage varsles senest den 1. september for det pågældende skoleår.
- 4.
Mad
Dit barn skal som udgangspunkt selv medbringe en madpakke til frokost og mad til mellemmåltider.
Kontakt den enkelte landsbyordning for at høre nærmere om, hvad dit barn skal medbringe og om deres kostpolitik.
- 5.
Forældresamarbejde
I landsbyordningerne er forældresamarbejde og forældreinddragelse en naturlig del af arbejdet.
Et godt samarbejde mellem forældre og personale er vigtigt. Det skaber både tryghed, når du skal aflevere dit barn og øger dit barns trivsel i landsbyordningen.
En del af samarbejdet kan blandt andet bestå af:
- Besøg inden barnet begynder i børnehave
- En samtale i forbindelse med, at barnet starter i landsbyordningen
- Jævnlige forældresamtaler om dit barns trivsel og læring
- Daglig kontakt, når du bringer og afleverer dit barn
Forældreinddragelse
I alle landsbyordninger er der et fælles forældreråd for både børnehave, skole og DUS. I forældrerådet sidder der to repræsentanter fra børnehaven.
Forældrerådet er blandt andet med til at ansætte personale og udarbejde principper og retningslinjer, som er styrende for landsbyordningens måde at arbejde på.
Det gode ved en landsbyordning
- Børnehavegruppen er fysisk placeret på eller tæt ved den lokale skole.
- Børnene lærer, leger og udvikler sig på tværs af alder, hvad enten de går i børnehave eller skole/DUS.
- Børnene færdes i et overskueligt miljø, hvor alle kender alle.
- Der er en glidende overgang fra børnehave til skole/DUS, hvor børnene i deres eget tempo lærer skolemiljøet at kende.