Opsporingsmodel - en model for tidlig opsporing

En central metode i Opsporingsmodellen er de systematiske trivselsevalueringer af alle børn i alderen 0-6 år. Trivselsevalueringerne skal hjælpe os med at opdage børns eventuelle manglende trivsel på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen.

Trivselsevalueringerne foregår ved, at de ansatte, som er tættest på barnet, først individuelt og herefter i dialog med de øvrige ansatte omkring barnet – for eksempel medarbejderne på barnets stue – evaluerer barnets trivsel. 

Nogle få institutioner har valgt en anden metode end trivselsevaluering til at vurdere barnets trivsel. Du kan altid spørge i dit barns institution, hvilken metode de bruger.

Systematik øger opsporingen

For at sikre systematiske og ensartede evalueringer skal alle i sundhedsplejen, dagplejen, vuggestuen og børnehaverne evaluere de børn, som de har ansvar for.

Trivselsevaluering er en evaluering af hvert enkelt barns trivsel. Det adskiller sig ikke meget fra, hvordan vi til dagligt arbejder med børns trivsel, men nu gør vi det blot mere systematisk.

Det sikrer, at vi kommer omkring alle – også dem, der ikke umiddelbart synes at være nogen bekymring om. På den måde kan vi gribe mange ting i opløbet.

Evalueringen har tre positioner

Når vi trivselsevaluerer et barn, placerer vi det i én af de tre positioner.

De tre positioner i trivselsevalueringerne er:

• Trivsel
• Øget opmærksomhed
• Bekymring

Uanset hvordan dit barn positioneres, vil du som forælder få besked. I tilfælde af øget opmærksomhed eller bekymring, vil vi kalde ind til et dialogmøde. Det kan du læse mere om herunder.

Det er op til de enkelte institutioner, hvornår på året trivselsevalueringen foregår.

Hvis dit barn trivselsevalueres i ’øget opmærksomhed’ eller i ’bekymring’, vil vi altid indkalde til et dialogmøde.

Dialogmødet kan også være aftalt på grund af konkrete observationer fra dig som forælder eller andre, der giver grund til at tale om dit barns trivsel.

Samarbejdet med forældrene er vigtigt

Det er vigtigt for os, at vi så tidligt som muligt inddrager dig som forælder. Det er dig, der kender barnet bedst, og du er en vigtig ressource, når vi sammen skal finde gode løsninger på, hvordan vi kan hjælpe dit barn.

Med dialogmødet sikrer vi, at andre perspektiver på barnets trivsel kommer i spil, og det styrker et nuanceret afsæt for sammen at forbedre barnets trivsel.

Andre fagpersoner kan deltage

Til dialogmødet kan det enten være fagpersoner fra dit barns hverdag og jer forældre, der deltager, eller I kan vælge at invitere andre fagpersoner ind som for eksempel en indsatspædagog, talepædagog, fysio- og ergoterapeut eller psykolog.

Der ligger en helt klar model for, hvordan et dialogmøde skal holdes, og du vil altid blive inddraget.

Formålet med metoden 'Den gode overgang' er at sikre, at vigtig viden om et barns trivsel og udvikling samt særlig behov for støtte, gives videre til det pasningstilbud, som barnet skal fortsætte i.

Dermed styrker vi den måde, barnet bliver modtaget på, så barnet allerede fra starten får den fornødne opmærksomhed og hjælpes i det nye tilbud.

Overgangbeskrivelsen hjælper med information

Hvis et barn trivselsevalueres i ’øget opmærksomhed’ eller i ’bekymring’ skal det tilbud, som barnet kommer fra, udfylde en såkaldt overgangsbeskrivelse, som gives videre til det tilbud, barnet skal til. 

I overgangsbeskrivelsen skriver I vigtig viden om dit barn, som det nye tilbud kan bruge til at tage godt imod barnet.

Udfyldelsen af overgangsbeskrivelsen afslutter samtidig dit samarbejde med det tilbud, dit barn har været i.

Vi indhenter samtykke til overgangsbeskrivelsen

Forældrenes skriftlige samtykke indhentes på, at overgangsbeskrivelsen kan videregives til det nye tilbud. Samtykket kan til en hver tid trækkes tilbage.