Hegnsyn
Anmod hegnsynet om hjælp, hvis du og din nabo ikke kan blive enige om hegn i skel.
Hvis der opstår uenighed med din nabo
Naboer må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme skal se ud, men hvis du ikke kan blive enig med din nabo, skal du bruge reglerne i Hegnsloven.
Der kan være undtagelser som for eksempel lokalplaner, tinglyste deklarationer og politivedtægter, der kan indeholde bestemmelser, som du skal overholde - også selv om du har lavet en anden aftale med din nabo.
Læs mere om hegnsyn på Foreningen af hegnsyn i Danmarks hjemmeside
Hvis du ønsker hegnsyn
Kontakt os på mail eller via post og oplys gerne følgende:
- Dit navn og adresse
- Hvem du klager over (navn og adresse)
- Beskrivelse af problemet
- Forslag til løsning af problemet - for eksempel et ønske om at fælleshækken klippes til en specifik højde.
Der er brugerbetaling i forbindelse med hegnsyn.