Byggetilladelse til legeplads eller shelter

Søg om byggetilladelse ved etablering af offentlige tilgængelige legepladser eller sheltere.

Har du ikke MitID, eller har du brug for hjælp til selvbetjening, så kontakt Byggeri.

Legeplads

Du skal søge om byggetilladelse, hvis du vil anlægge en ny offentlig tilgængelig legeplads.

Byggearbejde omfatter anlæggelse af ny legeplads, opførelse af nye legeredskaber og bygninger med en faldhøjde højere end 60 centimeter (for eksempel klatretårne, klatrevægge, rutsjebaner, legehuse med mere).

Det kræver også en byggetilladelse at opføre multibaner, pannabaner, svævebaner, skateboardbaner og lignende.

Aalborg Kommune opfordrer til, at tilgængelighed til og på legepladser indarbejdes i alle nye anlæg. Her tænkes blandt andet på adgang til selve legepladsen og de enkelte redskaber, belægninger på interne stier, diverse aktiviteter og redskaber med mere.

Er legepladsen beliggende i landzone, kræves der desuden zonetilladelse, før en byggetilladelse kan meddeles.

Shelter

Opførelse af bålhytter, grillhytter, shelters og lignende mindre bygninger til personophold kræver byggetilladelse. Er bygningen beliggende i landzone, kræves der desuden landzonetilladelse, før en byggetilladelse kan meddeles.

Hvis du vil vide mere