
Hundeskove
Hundeskove er små eller større indhegninger, hvor du kan lufte din lovlige og lydige hund uden snor.
Besøg i en hundeskov
Næsten alle Aalborg Kommunes hundeskove er indhegnede områder, men der findes også åbne hundeskove uden hegn. Indhegningerne begrænser hundenes færden, men det egentlige formål med indhegningerne er at markere området på hundeskoven. Derfor er kommunen heller ikke ansvarlig, hvis din hund løber uden for indhegningen.
Her kan du finde hundeskove
Du kan se alle kommunens hundeskove i det interaktive kort længere nede på siden. Aalborg Kommune har i alt 15 hundeskove:
- Aalborg S: Østerådal Nord
- Aalborg SV: Mulighedernes Park (hundeskoven har hvalpeindhegning 0-6 måneder)
- Aalborg V: Skydebanevej
- Aalborg Ø: Budumvej
- Elishøj
- Gandrup (hundeskoven har hvalpeindhegning 0-6 måneder)
- Hals/Hou: Trekanten (åben hundeskov)
- Lundby Krat
- Nørresundby: Vangen (hundeskoven har hvalpeindhegning 0-6 måneder)
- Poulstrup Sø
- Storvorde
- Vadum
- Vestbjerg
- Vester Hassing, Aslundvej
- Vodskov: Hammer Bakker