Frie fiskepladser
Du kan frit fiske med fiskestang på strækninger langs åer, søer, fjorde og kyststrækninger, der er ejet af Aalborg Kommune.
Frit fiskeri
Frit fiskeri betyder, at du må fiske gratis og uden at skulle betale til en lystfiskerforening eller til ejeren af fiskevandet. Det eneste der kræves, er det statslige obligatoriske fisketegn, der gælder for alle lystfiskere mellem 18 og 65 år. Du kan altid kontakte os for hjælp eller afklaring i forbindelse med din fisketur.
Ferskvand
Det interaktive kort viser de åstrækninger og fiskepladser ved kommunens søer, hvor du frit kan fiske.
Af hensyn til fuglelivet er det ikke tilladt at fiske fra kajak og flydering fra ferske fiskevande, søer, kridt- og lergrave i Aalborg Kommune.
Saltvand
Der er altid frit fiskeri i saltvand, når området er ejet af Aalborg Kommune. Det interaktive kort viser kystpladser, som er særligt velegnede til fiskeri efter havørred og rejefiskeri for børnefamilier.