Sorter virksomhedens affald
På din arbejdsplads skal du sortere affald. Det er vigtigt, at virksomheder sorterer både husholdningslignende affald og produktionsaffald.
Virksomhedens ansvar
Det er jeres ansvar som erhvervsdrivende at sørge for korrekt håndtering af erhvervsaffald. I kender det allerede fra produktionsaffald, og det gælder også for husholdningslignende affald.
Husholdningslignende affald
Alle virksomheder er forpligtet til at implementere sortering og bortskaffelse af husholdningslignende affald i 10 affaldstyper.
- Plast
- Metal
- Pap
- Papir
- Mad- og drikkekartoner
- Glas
- Farligt affald
- Madaffald
- Tekstilaffald
- Restaffald
I har ansvar for at kontakte en affaldsaktør, der er godkendt af Energistyrelsen. Det er jeres ansvar at dokumentere, at der er lavet en aftale med en godkendt affaldsaktør.
Se godkendte affaldsaktører i Energistyrelsens affaldsregister
Din virksomhed må bruge de kommunale affaldsordninger til genanvendeligt affald som pap, papir, plast, metal, glas, madaffald og restaffald, hvis din virksomhed:
- har en aftale med ejeren af bygningen om at bruge den kommunale ordning til dagrenovation.
- ikke har mere af den pågældende affaldstype, end det der i art og mængde svarer til en almindelig husholdning.
Tilmeld afhentning af restaffald på Nordværks hjemmeside
For afhentning af genanvendelige affaldstyper såsom plast, metal, papir med mere, kan du også kontakte private affaldsindsamlere.
Som virksomhed kan I også anvende de kommunale genbrugspladser, hvor kvitteringer er dokumentation for bortskaffelse af affald. Bemærk, at genbrugspladserne ikke modtager mad- og restaffald.
Hvis du vil vide mere
Det med småt
Med erhvervsaffald menes affald, der opstår i virksomheder, foreninger, fonde, offentlige institutioner og andre organisationer.