
Grønne partnerskaber
Aalborg Kommune er en del af en række grønne partnerskaber og projekter, som alle bidrager til positiv vækst og udvikling i kommunen. Initiativerne understøtter bæredygtig udvikling og samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og borgere.
Se alle partnerskaber
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Aalborg Conditions – bæredygtige byer
Gennem Aalborg Charteret, Aalborg Commitments og Aalborg Conditions, arbejder vi sammen på at blive mere bæredygtige.
Bæredygtighed blev for alvor sat på verdens dagsorden i 1992, og på baggrund heraf påbegyndte Europa målrettet arbejdet med bæredygtighed på lokalt niveau. Aalborg Charteret udviklede Aalborg Kommune i samarbejde med ICLEI og EU-kommissionen i 1994 og dannede blandt andet den Europæiske Kampagne for Bæredygtige Byer i hvilket regi, der hvert tredje år bliver afholdt en stor europæisk bæredygtighedskonference. Aalborg Commitments fulgte initiativet op i 2004 og i 2024 blev seneste skud på stammen vedtaget under navnet Aalborg Conditions.
Den europæiske kampagne for bæredygtige byer er forankret på webportalen for Europæiske Bæredygtige Byer. Bag samarbejdet på denne internationale scene står ICLEI og Aalborg Kommune. Formålet med portalen er at samle alle europæiske bæredygtighedsinitiativer og at styrke netværksarbejdet i Europa omkring bæredygtig byudvikling.
GreenDEMO - grønnere administration

Logo for EU partnerskab om grønnere administration 
Logo for EU partnerskab om grønnere administration 
EU disclaimer 
EU disclaimer GreenDEMO er et HORIZON Research and Innovation Actions projekt, der har til formål at undersøge og fremme den rolle, som offentlige administrationer spiller i at håndtere samfundsmæssige udfordringer - især i forhold til at støtte demokratiske processer og grønne bæredygtighedsmål.
Projektet fokuserer således på hvordan offentlig innovation i administrationer i byer, kan forbedre muligheden for at handle for klimaneutralitet og demokratisk stabilitet, når der skal træffes valg og beslutninger på klimaets vegne.
For at imødekomme en eventuel modstand mod beslutningerne fra det omkringliggende samfund, skal administrationer i byerne samarbejde med interessenter for at etablere Klimapartnerskaber (Local Green Deals – forkortet LGD). En løftestang til at opbygge sådanne kapaciteter er organisatorisk innovation, dvs. nye strukturer, processer, værktøjer og måder at arbejde sammen på.
Projektet antager, at byer, der viser sig i stand til at innovere deres tilgange og arbejde sammen med deres interessenter, vil være i en bedre position til at implementere (effektive) lokale grønne aftaler. Dette forventes igen at øge tilliden til offentlige organer og dermed kan være en vigtig mekanisme til at styrke demokratier.
Læs mere om HORIZON Research and Innovation Actions projekt
Fokus i Aalborg Kommunes del af projektet
Aalborg Kommune står over for en strategisk svær opgave med at integrere klimaplanlægning og klimahandling i hele den kommunale opgaveløsning på tværs af forvaltninger, fagområder og organisatoriske niveauer. Det handler ikke blot om at formulere en plan, men om at inkludere klimaindsatser i eksisterende governance-modeller, så klima bliver en naturlig og integreret del af kommunens opgaver frem for et ”ad on”.
Men Aalborg Kommune kan ikke selv direkte regulere en stor del af de lokale CO₂ udledninger. Klimamålene kan derfor kun realiseres ved at gøre det muligt for civilsamfundet at tage del i konkrete handlinger. Kommunens rolle vil her være at understøtter, facilitere og sætter de rigtige rammer for at hjælpe civilsamfundet med at implementere kommunens klimaplan.
Indtil nu er denne faciliterende tilgang blevet omsat til praksis gennem en klar og gentagelig aftaleproces, som kommunen administrerer gennem Klimapartnerskaber med virksomheder. Enhver virksomhed med lokal CVR-registrering kan indgå en klimapartnerskabsaftale. Processen er struktureret: indledende kontakt, virksomhedsbesøg for at identificere de største CO₂-reduktionspotentialer, et udkast til aftale underskrevet af den politiske repræsentant (rådmanden for Klima og Miljø) og virksomheden, efterfulgt af en offentlig “onboarding” og en årlig evaluering. Aftalerne beskrives som “gensidigt forpligtende” i forhold til handlinger og ansvar, men uden juridisk håndhævelse; virksomheder forpligter sig til målrettede tiltag for at reducere deres klimaaftryk, og kommunen forpligter sig til praktisk støtte, viden og netværk for at finde løsninger og leverandører.
Fremadrettet vil der være mindre fokus på formelle aftaler og mere vægt på samarbejde og videndeling. Dette vil gøre det muligt for endnu flere i civilsamfundet at engagere sig i klimadagsordnen i kommunen.
For at sikre den demokratiske legitimitet i klimplanen, er det vigtigt at både den politiske ledelse og den administrative organisation tager ejerskab. Men det er også vigtigt at civilsamfundet, som er modtagere af kommunale serviceydelser, har mulighed for at engagere sig i og tage ejerskab for relevante dele af klimaplanlægningen, hvor det ønskes politisk. Ved at udvikle governance-modeller, der understøtter politiks ejerskab, intern forankring og demokratisk involvering, kan klimaplanen få større gennemslagskraft og blive en integreret del af kommunens samlede virke.
Denne mulighed undersøges i GreenDEMO projektet gennem følgende problemstilling:
Hvordan kan Aalborg Kommune udvikle governance-strukturer og organisatoriske demokratiske processer, der sikrer bredt ejerskab for kommunens klimaplan i civilsamfundet?
Projektet løber fra 2026-2028.
Deltagerne i projektet er byerne/kommunerne Mannheim, Bristol, Aalborg, Glasgow, Aarhus, Bamberg, Schaerbeek og Poznan, som alle forpligter sig til at arbejde med organisatorisk innovation i arbejdet for klimaneutralitet.
Læs mere om projektet og de andre byers innovationer på GreenDEMOs hjemmeside!
Green Fleets – grønnere transport

Logo for EU partnerskab om Øresund - Kattegat og Skagerrak 
Logo for EU partnerskab om Øresund - Kattegat og Skagerrak Green Fleets sætter skub på omstilling af transportmidler
Transportsektoren har et stort potentiale i den grønne omstilling. Kommunerne har en stor rolle i at sætte skub i den grønne omstilling af transporten, fordi vi har flere strenge at spille på.
Som kommune råder vi både over store køretøjsflåder med forskellige former for køretøjer og kan derfor skubbe på markedet over en bred kam ved selv internt at omstille egne køretøjer, men også ved internt at reducere behovet for køretøjer.Kommuner har også medansvaret for mange køretøjer i forbindelse med de udbud og aftaler, der bliver indgået i regi af kommunens aktiviteter. Disse køretøjer ejes af private aktører, men kommunen kan via krav og kriterier være med til at motivere til en grønnere transport heraf.
Derfor har danske og svenske partnere igangsat et projekt med økonomisk støtte fra Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak kaldet Green Fleets, som skal dykke ned i denne dagsorden og sammen finde bæredygtige måder at omstille flåderne på.
Forprojekt viste potentialer
Gennem et forprojekt er der identificeret en række udfordringer angående effektivisering og grøn omstilling af kommunale køretøjer. Hertil er der også identificeret et potentiale og nogle barrierer i forbindelse med at skubbe på det private markeds grønne omstilling af køretøjer.
Først og fremmest er der større afstande, lavere befolkningstæthed samt færre penge og ressourcer til rådighed i de deltagende kommuner i Danmark og Sverige. Via Greenfleets understøttes kommunerne i disse regioner i at kunne tænke smartere og effektivisere, lempeliggøre interne og eksterne barrierer samt højne de ansattes videns- og kompetencegrundlag med henblik på at skabe en effektiv grøn omstilling af transporten.
I projektet arbejdes der med omstillingen af kommunernes interne køretøjer, grøn transport igennem udbud og aftaler, effektivisering af kommunernes interne køretøjer samt de interne strukturer i kommunerne. Vi vil herigennem implementere nye løsninger, værktøjer og processer til at kunne overkomme de udfordringer og barrierer, vi har identificeret og møder på vejen.
Samarbejde på tværs af lande og kommuner styrker resultaterne
I forprojektet blev det klart, at den mest effektive grønne omstilling af transporten sker i et samarbejde på tværs i Danmark og Sverige. Der er ensartede karakteristika og et fælles potentiale for at kunne lykkes med dette arbejde. Hertil findes der gode erfaringer og løsninger ved enkeltstående kommuner på tværs af landene, hvor vi kan lære af hinanden og benytte os af den allerede eksisterende viden.
Det er essentielt, at man ikke selv skal opfinde og drive omstillingen, hvorfor det også giver god mening med tværnationale samarbejde. Der bliver også etableret en følgegruppe af ligesindede kommuner, som vi forventer vil bringe stor værdi, både til at få sparring og erfaringer fra andre, men også til at kunne modtage erfaringerne og løsningerne skabt igennem GreenFleets projektet.
Støttet af Interreg
GreenFleets-projektet er støttet af Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak (ÖKS), som er et regionalt samarbejdsprogram, der strækker sig over Danmark, Sverige og Norge. Programmet støtter projekter, der fremmer grænseoverskridende samarbejde og bæredygtig udvikling inden for områder som innovation og iværksætteri, grøn omstilling, transport og mobilitet samt grænseløst arbejdsmarked.
Partnere i projektet
- Aalborg Kommune
- Aalborg Universitet
- Dalslands miljö- och energiförbund
- Foreningen for danske elbiler
- Fyrbodals kommunalförbund
- Hjørring Kommune
- Högskolan i Halmstad
- Sjuhärads Kommunalförbund / Boråsregionen
- Skive Kommune.
Alt i alt forventer vi, at partnerskabet via dette projekt, kan accelerere den grønne omstilling af transporten internt i partnerskabskommunerne, men også via vores aktiviteter inspirere andre kommuner i Danmark og Sverige.
Circular Ports - bæredygtige havne

EU project om bæredygtige havne 
EU project om bæredygtige havne Circular Ports støtter europæiske havne med at blive mere bæredygtige
Circular Ports er et projekt, der skal hjælpe europæiske havne med at blive mere bæredygtige ved at genbruge materialer og udnytte ressourcerne bedre – alt sammen med udgangspunkt i cirkulær økonomi.
Projektet udvikler idéer og løsninger, som andre havne også kan bruge, og deler erfaringer, så det bliver nemmere at gentage og udvide indsatsen i hele Østersøområdet.
I projektet har vi et tæt samarbejde med Port of Aalborg, hvor der er et særligt fokus på at genanvende bygge- og anlægsmaterialer til terrænregulering.
Ved at styrke samarbejdet mellem havnens aktører vil vi skabe fælles gevinster – som mindre spild, bedre udnyttelse af ressourcer, genanvendelse af jord samt bygge- og anlægsmaterialer og mere bæredygtige havne
De deltagende lande er:
- Danmark
- Finland
- Tyskland
- Polen
- Estland
- Sverige.
Læs mere om projektet på projektets hjemmeside Circular Ports - Interreg Baltic Sea Region
MoLo Hubs – bæredygtig logistik

Logo for EU partnerskab om bæredygtig logistik 
Logo for EU partnerskab om bæredygtig logistik I Aalborg Kommune tester vi et nyt multifunktionelt bokskoncept, hvor flere services kan kombineres. Der er i alt opsat 48 bokse i områder med etageboliger i Aalborg og Nørresundby samt i mindre byer udenfor Aalborg. I boksene testes flere løsninger som for eksempel aflevering af farligt affald og tekstilaffald. Derudover det også muligt at afhente grønne affaldsposer til madaffald samt sorte affaldsposer til restaffald i alle bokse. I 2026 bliver det muligt at hente og sende pakker.
Se boksenes placering på hjemmesiden med kortet
Formålet er at gøre det nemt og nært for borgere i etageejendomme at affaldssortere samt øge servicen i de mindre byer.
Samtidig er formålet også at minimere og undgå flere kørsler i byområdet. I stedet for at indsætte yderligere kørsler til indsamling af andre affaldstyper som farligt affald, benyttes den eksisterende kapacitet hos fragtfirmaer, som ofte har ekstra plads efter at have afleveret pakker samme sted.
Aalborg Kommune samarbejder med Homerunner og Huset Venture Nordjylland.
Alle virksomheder og distributører har mulighed for at benytte boksene og dermed samles flere muligheder og services samme sted.
Indsatsen er en del af EU-projektet Molo Hubs, hvor partnere fra Tyskland, Holland, Belgien og Sverige tester forskellige løsninger og undersøger, om de har potentiale til at blive udrullet i andre europæiske byer. Projektet er støttet af Interreg North Sea og foregår fra 2023 til 2026.
Læs mere om projektet og de andre partneres testløsninger på MoLo Hubs hjemmeside.
KIMO – havmiljø og kystbeskyttelse
Fra 1. januar 2025 varetager Aalborg Kommune sekretariatsfunktionen for KIMOs internationale sekretariat.
Aalborg Kommune er medlem af Kommunernes Internationale MiljøOrganisation (KIMO).
KIMO er et uafhængigt miljøsamarbejde, der repræsenterer kystkommuner, særligt i spørgsmål om havmiljøforurening.
KIMO blev stiftet af 4 nordsøkommuner i 1990, og har siden etableringen arbejdet for beskyttelse, bevarelse og forbedring af havmiljøet i det nordlige Europa.
I Danmark var Esbjerg det stiftende medlem, og KIMO Danmark har med tiden bredt sig rundt om Jylland og videre til øerne. Det internationale KIMO-samarbejde for lokale myndigheder strækker sig i dag fra det nordøstlige Atlanterhav til Østersøen.
Organisationens arbejde er tværpolitisk og drevet af medlemskommunernes kollektive holdninger og ambitioner. Gennem KIMO har kommunerne et netværk og forum til vidensdeling, hvor vi kan øge bevidstheden om de problemstillinger, som truer kysterne og havene, sætte havmiljø på dagsordenen og via samarbejdspartnere og forbindelser påvirke national og international lovgivning.
Aalborg Kommune er i KIMO Danmark repræsenteret af byrådsmedlem Daniel Borup (V).
Et bedre havmiljø og kystbeskyttelse står højt på den politiske dagsorden i Aalborg Kommune. Vi er vært for the internationale sekretariat og medlem af KIMO Danmark for at styrke miljøindsatsen lokalt, nationalt og internationalt. Med denne indsats søger Aalborg Kommune større indflydelse på den nationale og internationale politiske scene.
Life Act - Action for Climate Transaction

Logo for LIFE ACT - Action for Climate Transition 
Logo for LIFE ACT - Action for Climate Transition LIFE ACT skal accelerere Aalborgs klimahandling
Aalborg Kommune deltager i nyt EU-støttet projekt, der skal styrke kommunernes arbejde med at nå klimamålene for 2050.
Alle danske kommuner har gennem DK2020-initiativet udarbejdet lokale klimahandlingsplaner, som viser vejen mod et klimaneutralt og klimarobust samfund senest i 2050. For at sikre, at planerne bliver omsat til konkret handling, er Aalborg Kommune nu en del af det store EU-projekt LIFE Action for Climate Transition (LIFE ACT), der skal accelerere implementeringen af de lokale planer på tværs af Danmark.
Et fælles løft for klimaarbejdet
LIFE ACT samler 27 danske kommuner, 5 regioner og en række forskningsinstitutioner og nationale aktører om at gennemføre de lokale klimahandlingsplaner hurtigere og mere effektivt.
Aalborg deltager i arbejdspakker, der beskæftiger sig med aktørinvolvering, regenerativt landbrug, skovrejsning og klimatilpasning. Gennem LIFE ACT skal Aalborg være med til at udvikle og afprøve nye løsninger, metoder og samarbejdsformer, som også andre kommuner i Danmark kan bruge i deres arbejde.
Aalborg Kommune vil især bidrage til at styrke dialogen med borgere, virksomheder og andre aktører. Projektet arbejder ud fra idéen om, at klimaforandringerne kræver løsninger i partnerskab mellem det offentlige, erhvervsliv, vidensinstitutioner og civilsamfund – såkaldte multiple helix partnerskaber.
EU-støtte og national forankring
LIFE ACT er støttet af EU’s LIFE-program for klimaindsatser og bygger videre på den danske DK2020-indsats, hvor alle kommuner har fået udviklet og certificeret deres klimahandlingsplaner. Projektet skal sikre, at planerne ikke blot bliver politiske ambitioner, men omsættes til konkret handling, investeringer og langsigtede resultater.
En vigtig brik i Aalborgs klimaindsats
Deltagelsen i LIFE ACT giver Aalborg Kommune mulighed for at styrke sit arbejde med at nå målet om klimaneutralitet i 2050, samtidig med at kommunen kan hente inspiration, viden og erfaringer fra de øvrige deltagere. Projektet skal desuden sikre, at Aalborg bidrager aktivt til at skabe fælles løsninger, der gavner både Nordjylland og resten af landet.
Projektet er støttet af: EU’s LIFE-program – Climate Action.
- Koordinator: Aarhus kommune og Syddansk Universitet
- Partnere: 27 danske kommuner, 5 regioner, Aalborg Universitet, samt nationale og regionale aktører.