Etagebolig og lejlighed
Går du med planer om at ombygge eller renovere din lejlighed eller etageejendom, kan det kræve en byggetilladelse, inden du må gå i gang med byggearbejdet.
Har du ikke MitID, eller har du brug for hjælp til selvbetjening, så kontakt Byggeri.
Kom godt i gang med din byggesag
Inden du starter en ansøgning, er det en god ide at finde ud af, hvad der gælder på din ejendom.
- Hvis der findes en gældende lokalplan eller byplanvedtægt for din ejendom, er det i denne, du kan læse, hvilke bindinger og muligheder du har for udnyttelsen af din ejendom.
- Hvis der ikke findes en gældende lokalplan eller byplanvedtægt for din ejendom, skal du kigge i kommuneplanen og i bygningsreglementet for at finde ud af, hvad du som udgangspunkt kan udnytte din ejendom til.
- Du skal altid være opmærksom på, om der er særlige tinglyste servitutter/deklarationer, der gælder for din ejendom.
Byggeri der ikke kræver byggetilladelse
Indvendige ombygninger, hvor der ikke sker væsentlige ændringer kræver ikke en byggetilladelse. Væsentlige ændringer er eksempelvis ændringer i de bærende konstruktioner på mere end 5 procent, eller ændringer i de brandmæssige forhold.
Udskiftning af døre, vinduer, tagbeklædning og udvendig facadebeklædning kræver ikke en byggetilladelse. Du skal dog være opmærksom på, at nogle lokalplaner har særlige krav til for eksempel, valg af materiale samt ydre forandringer. Er dette tilfældet, skal der søges en planmæssig forespørgsel via selvbetjeningsløsningen 'Start byggeansøgning' her på siden.