Anmeld bygge- og anlægsaktiviteter
Se fristen for at anmelde midlertidige byggeaktiviteter som tagrensning og nedknusning. Lær vigtige regler for støjende aktiviteter og tidsrum.
Har du ikke MitID, eller har du brug for hjælp til selvbetjening, så kontakt Teknik og Miljø.
Kom godt i gang
Frist for at anmelde
Anmeld midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter til kommunen senest 14 dage før, arbejdet går i gang
Krav til anmeldelse
Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om:
- aktivitet
- hvor arbejdet udføres
- entreprenør
- tidsrum på dagen for arbejdet
- perioden arbejdet strækker sig over
- eventuelle tiltag, der skal forebygge forurening og gener for omgivelserne.
Se eksempler på, hvad du skal anmelde
Anmeld altid:
- nedrivningsaktiviteter herunder sanering
- arbejde med asbestholdigt materiale, herunder blandt andet tagrensning af eternittag
- pælefundering og spunsning
- nedknusning af materialer
- bygningsfacadebehandling, for eksempel højtryksrensning og sandblæsning
- overfladebehandling af fritstående stålkonstruktioner eller andre større fritstående konstruktioner.
Regler for støjende aktiviteter og tidsrum
Til miljømæssig regulering af aktiviteterne har Aalborg Byråd vedtaget en forskrift. Den fastsætter regler for støjende aktiviteter, tidsrum og andre miljøvilkår for arbejdets udførelse.
Hvis du vil vide mere
Det med småt
Midlertidige aktiviteter er bygge- og anlægsaktiviteter (herunder nedrivnings- og renoveringsaktiviteter), der kan medføre støj, støv eller vibrationer. Det kan være renovering, facadebehandling, tagrensning, nedrivning, vejarbejde, sporarbejde og ledningsarbejde.