Søg støtte til kunst i det offentlige rum
Kunstudvalget støtter kunst i det offentlige rum.
Sådan søger du
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Tjek om du kan søge
Kunstudvalget støtter etablering og udvikling af kunst i det offentlige rum. Det offentlige rum kan både være udendørs og indendørs, bare det er et sted hvor mange borgere kommer.
Kunstudvalget støtter primært kommunale initiativer - ofte i samarbejde med offentlige institutioner. I særlige tilfælde er der også mulighed for at indgå et samarbejde med foreninger, virksomheder og andre institutioner.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 1. februar, den 1. maj og den 1. september.
Forbered ansøgning
Der er ingen maksimumsgrænse på det mulige støttebeløb, men som regel kræves der medfinansiering.
Sådan søger du
Du søger ved at benytte det digitale puljesystem via selvbetjeningslinket.
Hver ansøger kan oprette én ansøgerprofil, men have flere brugere tilknyttet.
Efter ansøgning
Hvis du får tilsagn om støtte, skal du, når projektet er realiseret, indsende en afrapportering, der indeholder:
- Regnskab.
- Beskrivelse af det endelige værk.
- Fotos.
