Retningslinjer og kriterier for Tilgængelighedspuljen
- Titel: Retningslinjer og kriterier for Tilgængelighedspuljen.
- Vedtaget: 20. august 2020. Senest opdateret 13. januar 2026 af Klima, Kultur og Sundhedsforvaltningen.
Formål og kriterier
Tilgængelighedspuljen skal understøtte løbende forbedringer af tilgængeligheden, så mennesker med nedsat funktionsevne kan færdes og deltage i samfundet på lige fod med andre, i overensstemmelse med Aalborg Kommunes Handicappolitik.
Puljen omfatter blandt andet tilgængelighed for personer med fysiske, kognitive, psykiske eller sensoriske funktionsnedsættelser herunder også personer med astma/allergi og læsevanskeligheder.
Hvem kan søge
Puljen kan søges af:
- Private aktører med offentligt tilgængelige bygninger eller arealer.
- Offentlige institutioner med borgerrettede funktioner
Puljen kan ikke søges af enkeltpersoner eller enkeltmandsvirksomheder.
Hvad kan der søges til?
Der kan søges tilskud til:
- Tilgængelighedsforbedringer i byggeri udover bygningsreglementets minimumskrav.
- Tilgængelighedselementer beskrevet i gældende anvisninger og vejledninger.
- Materialer, håndværksydelser og nødvendig projektering.
- Tilgængelighed på offentligt tilgængelige udearealer og rekreative områder.
Økonomi og betingelser
- Projektbudgettet skal være på minimum 5.000 kroner.
- Puljen dækker som udgangspunkt op til 75 % af udgifterne.
- Projektet må ikke være igangsat ved ansøgning.
- Nødvendige tilladelser og finansiering skal være på plads inden ansøgningen påbegyndes.
- Projektet skal være gennemført senest 1 år efter bevilling.
Udvælgelse og bedømmelse
Projekter prioriteres ud fra:
- Omfanget af opfyldte tilgængelighedskrav og anbefalinger.
- Den samlede anvendelighed for flest mulige borgere.
- Princippet om mest tilgængelighed for pengene.
Ansøgninger vurderes fagligt af tilgængelighedsrådgiveren i samarbejde med Tilgængelighedsudvalget og Handicaprådet. Den endelige afgørelse træffes af Klima-, Kultur- og Sundhedsudvalget.
Kontrol og udbetaling og rådgivning
Tilgængelighedsrådgiveren fører tilsyn med projekterne. Tilskud udbetales som udgangspunkt, når projektet er færdiggjort og godkendt. Manglende overholdelse af betingelser kan medføre, at støtten bortfalder.
Ansøgere har mulighed for at få tilgængelighedsrådgivning før og under projektet.
Kontakt Tilgængelighedsrådgivningen for vejledning.