Lokaler i aktivitetscentre- og huse
Som forening har I mulighed for at låne eller leje lokaler på kommunale aktivitetscentre til almennyttige, kulturelle eller tilsvarende formål og aktiviteter
Betingelser for udlån
For at en forening kan låne eller leje lokaler på de kommunale aktivitetscentre, skal følgende betingelser være opfyldt
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
Almennyttigt, kulturelt eller tilsvarende formål med kommunal interesse
Hovedreglen for udlån af aktivitetscentrenes lokaler er, at aktiviteten, der ønskes afviklet, har et almennyttigt, kulturelt eller tilsvarende formål med kommunal interesse. Det betyder, at aktiviteten har et generelt sigte, er åben for alle (eller åben for alle i en borgergruppe, f.eks. alle pensionister) og at der ikke skabes overskud ved aktiviteten.
Der skal også være tale om en aktivitet, som kommunen selv kunne varetage. Det betyder også, at aktiviteten ikke må have et privat eller kommercielt formål.
- 2.
Knyttet til Aalborg Kommune
Der kan kun udlånes lokaler til aktiviteter, som er i Aalborg Kommunes borgeres almene interesse. Der kan derfor ikke lånes lokaler til aktiviteter, som udelukkende eller i det væsentligste er af interesse for borgere i andre kommuner eller i landet som helhed. Det betyder, at regionale og landsdækkende foreninger, som udgangspunkt, ikke kan låne lokaler.
- 3.
Lokalerne skal være ledige
Det er et krav, at det lokale, der ønskes lånt, er ledigt. Aktivitetscentrene skal desuden foretage en vurdering af, om lokalet senere kan blive efterspurgt til kommunale formål. Aktivitetscentrene skal som udgangspunkt være tilbageholdende med at indgå aftaler om udlån langt ud i fremtiden, da det kan være vanskeligt at vurdere et eventuelt senere kommunalt behov.
Praktisk information om lån af lokaler i aktivitetscentre- og huse
Lokaler stilles til rådighed som de forefindes med lys, varme, inventar og udstyr.
Vær opmærksom på følgende:
- Kommunen stiller ikke personale til rådighed til teknisk bistand, indretning, opdækning med videre.
- Bord- og stoleopstilling, opstilling og nedtagning af inventar med videre udføres af låner, og skal føres tilbage til den oprindelige opstilling efter udlån.
- Lokaler og eventuelle udendørsarealer afleveres i samme stand, som det modtages.
- Kommunen foretager almindelig rengøring efter udlån.
- Kommunen afholder udgifter til almindeligt forbrug af el, varme og vand.
- Ekstraordinære udgifter til rengøring, forbrug, reparation, genanskaffelse af inventar mv. pålægges låner.
- Det er låners ansvar at overholde sikkerhedsforanstaltninger i de udlånte lokaler.
Book lokale
Ønsker I at låne et lokale på fast basis, så ret henvendelse til Fritid.
Ønsker I at låne lokale til et enkeltstående arrangement, så kontakt ledelsen på det pågældende aktivitetscenter.