Klasselokaler og faglokaler på skoler
Godkendte foreninger har mulighed for at låne lokaler og haller på skoler til afholdelse af aktiviteter.
Lån af lokaler
Klasselokaler, faglokaler, fællesrum og lignende kan lånes af foreninger til enkeltdagsarrangementer, mødeaktiviteter med videre.
Ved lån af faglokaler på skoler, skal foreningen henvende sig til den pågældende skoles tekniske serviceleder.
Andre kommunale institutioner råder også over lokaler, som er anvendelige til foreningsaktiviteter. Disse lokaler udlånes direkte hos den pågældende institution.