Book idrætsfaciliteter som forening

Godkendte foreninger har mulighed for at booke idrætsfaciliteter mod betaling.

Priser

Pris for godkendte folkeoplysende foreninger:

  • Idrætshaller 46 kroner per time.
  • Sportssale 30 kroner per time.
  • Gymnastiksale 19 kroner per time.
  • Svømmehaller 74 kroner per time.
  • Svømmesale 41 kroner per time.
  • Mødelokaler 19 kroner per time.

Tider

Tider prioriteres som følger:

  1. Børn og unge samt elitetræning har fortrinsret før klokken 20.00.
  2. Undervisning for voksne.
  3. Aktiviteter for voksne.
  4. Andre.

Generelle forhold

Turneringer, kampe og enkeltarrangementer prioriteres forud for træning. Herefter prioriteres aktiviteter, der er afhængige af faciliteterne. For eksempel prioriteres badminton frem for fodbold. Timetildelingen kan løbende justeres.

Afmelding af tider

Hvis en forening afmelder en tid senest én uge før, opkræves der ikke gebyr. Afmelder foreningen tiden under en uge op til, vil der blive opkrævet gebyr. Hvis kommunen ændrer en træningstid, opkræves der ikke gebyr.

Regler for brug af kommunale lokaler

  • Lokalet må alene anvendes til foreningens aktiviteter.
  • Lokalet må ikke udlånes eller udlejes uden kommunens samtykke, eller anvendes til privat virksomhed.
  • Hvis foreningen ikke udnytter lokalet, ikke behandler det ordentligt eller på anden måde misbruger lokaletildelingen, kan foreningen fratages lokalet.
  • Kommunen har mulighed for til enhver tid at stoppe udlånet af lokalerne.